Kollektiv transport

Den kollektive transport i Sønderborg-området dækker over togforbindelsen fra Sønderborg til København og Flensborg, færgeforbindelsen til Ballebro, Bøjden og Ærø samt de 6 bybuslinjer og 23 landsbylinjer i Sønderborg Kommune. Dertil kommer alle de regionale busforbindelser, som forbinder Sønderborg med nabokommunerne.

De interne busforbindelserne i Sønderborg Kommune har ialt mere end 39.000 passagerer ugentligt. Rute 223 fra Nordborg til Gråsten, medtager mere end 35% af passagerne, hvilket gør ruten til en af de mest benyttede busforbindelser i Sønderjylland.

Der er udarbejdet fire initiativer inden for den kollektive transport som en del af den strategiske energiplan for grøn transport, der skal være med til at flytte borgerne fra egen bil over i busserne.

Det sker bl.a. ved at gøre plads til fire cykler i bussen, så det bliver lettere at kombinere flere transporttyper.

Der etableres desuden delebilsordninger i landdistrikterne.

De fire initiativer

I den strategiske energiplan for grøn transport er følgende fire initiativer udvalgt inden for kollektiv transport:

  • Delebiler i landzoner
  • Realtid på busser og tog
  • Cykelmedtagning på busser
  • Skiftestationer

Cookiepolitik