Man kan jo ikke købe bil efter, at man kører én lang tur i året

Det var egentlig en ven, der skulle have en ny bil. Derfor var Lars var med ude at prøvekøre stort set samtlige elbiler på markedet.

Af Louise Bjørkild Levinsen

I en periode lavede vi ikke andet end at jagte biler, fortæller han – og det var netop i forbindelse med sådan en prøvekørsel, at en bilforhandler kom med et godt byttetilbud.

For Lars var det afgørende punkt ikke bilens grønne profil, men at han øjnede muligheden for en god handel for hans gamle benzinbil. Desuden havde Lars for nylig fået et ændret kørselsbehov, hvilket ikke var kompatibelt med dieselbilen.

Debatten med vennerne berørte også plugin-hybriderne som en mulig løsning, men de blev enige om, at det var en halv løsning og hvorfor ikke gå hele vejen, som Lars udtrykker det.

Bilen blev købt i oktober 2021 og har siden kørt 24.000 km. Forud for købet havde Lars udført en analyse:

Hvad er mit egentlige kørselsbehov kontra mit engang-imellem-behov? Analysen fjernede Lars’ bekymring i forhold til bilens rækkevidde, for som han siger, hvor tit skal du egentlig køre 500 km? Svaret var måske én gang årligt og det kan man jo ikke købe bil efter’.

Lars, der bor i Nordborg, anvender i dag primært elbilen, når han en gang imellem kører til Sønderborg, blandt andet for at handle ind - dog bevæger den sig mest rundt i lokalområdet.

Hvis ikke man kører langt, bør man køre el, mener Lars, betragtet ud fra et økonomisk perspektiv.

Ligesom 83 procent af øvrige elbilsejere i Sønderborg Kommune har mulighed for (jf. analyse udført af Dansk e-Mobilitet i 2021), lader Lars bilen op på egen grund. Derfor havde han også allerede en ladestation derhjemme, da han på en elbilsmesse vandt en ladeboks fra Monta.

Den står i dag oppe ved spejderhytten i Nordborg, hvor jeg er frivillig, fortæller Lars, der har valgt at laderen skal være offentligt tilgængelig: Det er fedt, når man kan se, at den bliver brugt.

14. april 2023

Flere grønne biler på vejene

I 2022 er der sket en national stigning i antallet af grønne biler sammenlignet med 2021:  38% flere elbiler  25% flere plugin-hybridbiler   Kilde: bilstatistik.dk

Mange nye ladestandere på vej til Sønderborg-området i 2023


Klik på kortet for at hente i stort format

Cookiepolitik