Familie har haft elbil i fire år: - Vi går aldrig væk fra elbil igen

Det var på baggrund af en del research og en tillidsvækkende bilforhandler, at Jonas og familie i 2019 købte deres første elbil. 

Af Louise Bjørklid Levinsen

Bilen skulle bruges som korttursbil og primært transportere Jonas til arbejdspladsen Universe på Nordals. Der lå ikke mange prøveture bag beslutningen, men et ønske om at bidrage til den grønne omstilling og om at opnå økonomisk tryghed og stabilitet.

Det var energieffektivt i et prisniveau, hvor vi også kunne være med, fortæller Jonas, der ikke lod sig skræmme af det ukendte ved et nyt køretøj: Driftsomkostningerne er lave og stabile, servicen er billig, og der er færre komponenter i bilen end i den, vi havde i forvejen. Hvis alt går galt, koster det ikke mere end at have en hvilken som helst anden bil. 

Familien tilmeldte sig et elbilsforum på Facebook og gik derudover i gang med grundig research på nettet. Da det kom til selve købet, fyldte de på med udstyr for at øge herlighedsværdien, hvilket da også bidrog til en fantastisk køreoplevelse. Jeg kan ikke se, at man kan komme tilbage fra en elbil.

Hvad-nu-hvis-bilen stod stadig i garagen, men da erfaringen blev, at der kunne gå næsten en hel arbejdsuge, uden at elbilen skulle lades, blev også den almindelige bil udskiftet. 

Det kræver lidt planlægning af langture, fortæller Jonas, men konkluderer, at det ikke har været afgørende i familiens liv som elbilister. 

For familien har det været alfa og omega, at de fandt en bilforhandler, som de havde tillid til og som oprigtigt interesserede sig for elbiler. Derudover var det vigtigt, at der var tilknyttet et værksted med erfaring på området, så de ikke skal køre langt, når bilen skal til service.

Familien har ikke oplevet negative overraskelser som elbilister. En bieffekt ved at køre elbil er dog ifølge Jonas, at man kommer til køre mere hensigtsmæssigt. Man ændrer kørestilen, og jeg vælger nu aktivt at nedsætte tempoet, for at batteriet holder længere, fortæller Jonas, der i dag sætter fartpiloten på 116 km/t, når han kører motorvej. Det gælder jo også for benzin- og dieselbiler, men her ser man effekten direkte, at batteriet rækker længere.

20. april 2023

Mange nye ladestandere på vej til Sønderborg-området i 2023


Klik på kortet for at hente i stort format

Flere grønne biler på vejene

I 2022 er der sket en national stigning i antallet af grønne biler sammenlignet med 2021:  38% flere elbiler  25% flere plugin-hybridbiler   Kilde: bilstatistik.dk

Cookiepolitik