Sådan sparer du på varmen – følg de 10 enkle råd

Snart kommer nattefrosten, og så er det tid til at skrue op for varmen i hjemmet. Men viste du, at der er mange ting, du selv kan gøre nu og her for at skære toppen af din varmeregning og samtidig gøre noget godt for klimaet? Dine vaner har stor betydning for varmeregningens størrelse, og der er meget at spare ved at følge vores 10 enkle råd - kom i gang allerede i dag.

 

Af Anne Branderup

Overvej dine vaner i vintermånederne

1. Sænk temperaturen og spar 5% på varmeregningen

Hvis du sænker temperaturen 1°C i hele huset, sparer du 5 % på varmeregningen. I et typisk hus på 140 m2 med fjernvarme svarer det til ca. 650 kr. og 80 kg CO2 om året. Hold temperaturen på minimum 18°C af hensyn til fugt. En optimal temperatur er på 19-21°C – suppler med et par hjemmesko, hvis det bliver fodkoldt om aftenen.


2. Indstil termostaterne ens

Har du flere radiatorer med termostat i samme rum – eller i rum med åbne døre imellem – er det bedst at indstille termostaterne ens. Så er dine radiatorer mest effektive.


3. Luk døren mellem varme og kolde rum

Hold døren lukket mellem rum, hvor du ønsker forskellige temperature. Sænk ikke temperaturen til mere end 18 °C ellers øger du risikoen for skimmelsvamp.


4. Træk gardiner for - og fra igen

Træk gardiner og persienner for om aftenen og natten for at forhindre varmetab gennem vinduerne. Træk dem fra igen om dagen for at få lys og varme ind.


5. Husk at tæpper isolerer gulvvarmen

Hvis du har gulvvarme, skal du huske, at gulvtæpper virker isolerende – bare på den forkerte måde. Tæpper forhindrer nemlig varmen i at stige op i luften. Så det kan føles fodkoldt, hvis du har store gulvtæpper i din bolig. Små løse tæpper er en bedre løsning.


6. Ældre boliger: Luft ud

For at opnå et tilstrækkeligt luftskifte er det vigtigt, at du lufter ud med gennemtræk hver dag – især efter bad og madlavning, og at du ikke tørrer tøj indendørs. Desuden bør du altid lade aftræk og friskluftventiler stå åbne.

7. Hold øje med dit varmeforbrug

Aflæs f.eks. en gang om måneden på et skema. En uventet stigning kan skyldes problemer med dit varmeanlæg.


8. Spar på det varme vand

Prisen for 1 m3 koldt vand er ca. 75 kr. Prisen for varmt vand er højere, det koster 40-100 kr. at varme vandet op.


9. Tjek radiatorerne

Radiatorer bør være lunkne eller kolde forneden. Ellers udnytter de ikke varmen ordentligt.

Lyt også efter om dine radiatorer klukker eller risler. Hvis de gør, kan der være luft i systemet - og radiatoren skal luftes ud.


10. Hold 55 °C i din varmtvandsbeholder

Temperaturen i din varmtvandsbeholder bør være 55 ºC. Højere temperatur er spild af energi, og beholderen kalker hurtigt til. Lavere temperatur giver risiko for, at farlige Legionella-bakterier kan leve i dit varme vand.


Et effektivt varmeanlæg hjælper dig igennem vinteren

Få efterset dit varmeanlæg, så det kører optimalt, og du får mest varme for pengene. Varmen er nødvendig i de kolde vintermåneder, og efter en sommer, hvor anlægget har været lukket ned, kan det betale sig at få set anlægget efter af en professionel. Kontakt din lokale ZEROhåndværker.

 

Få flere gode råd om, hvad du selv kan gøre for at spare på varmeforbruget på Energistyrelsens hjemmeside.


Kilder brugt i artiklen:

https://sparenergi.dk/forbruger/spar-energi-i-dit-hus

https://www.ewii.dk/privat/varme/varme-sparetips/

20. september 2022

Energirigtig adfærd

10 gode råd til at spare på energien i dit køkken

Der er mange penge at spare i et køkken, hvis du bruger energien rigtigt. 

Læs de gode råd her

DIT HJEM

Vi har samlet en masse gode tips og råd til dig der gerne vil spare på strøm, varme og vand. Klik videre og læs hvordan du kommer igang med at finde besparelser i dit hjem:

 

Cookiepolitik