Mød ProjectZero til Familiens Klimafestival i Universe den 24 september

Lørdag den 24 sept. kan du og din familie møde en række interessante udstillere, der giver super gode "fif" til, hvad man, som helt almindelig familie, kan gøre for klimaet. Det er første gang Universe slår dørene op for Familiens Klimafestival.

 

Af Anne Branderup

Foto: fra tidligere events

ProjectZero står klar med gode råd til energibesparelser i hjemmet, hvor der er mange besparelser at hente, hvis du bruger energien rigtigt. Vi taler også om det CO2 neutrale energisystem, som Sønderborg området skal i mål med i 2029 – men hvordan er det lige at det kommer til at lykkes? Og hvad kan du og din familie gøre for at bakke op om visionen? Det og meget mere kan du komme forbi vores stand og tale med os om.

Vi står også klar med en konkurrence, hvor du og familien kan vinde et familie sæsonpas 2023 til Universe (2 voksne og 2 børn).

Det sker der også

Aktiviteter for børn og hele familien

Børnene kan møde den travle Madam Trash og hjælpe hende med skraldegarderoben.

De kan også bygge deres helt eget insekthotel, smage melormepølser og meget mere, alt imens de voksne kan komme helt tæt på fremtidens elbiler, elcykler, genanvendelse af tekstiler, sortering af affald, besparelser i hjemmet og et hav af andre nyttige ”fif” til din og familiens fremtid.

Foto: fra tidligere events

Vi ses til helt ny og uvurderlig dag i klimaets navn🌎

24. september 2022 kl. 10:00 - 17:00

Cookiepolitik