NXT EV3lution: En Legoklub der bygger fremtiden

ProjectZero fik besøg af fritidsklubben NXT EV3lution, der kombinerer sjov og læring på en helt særlig måde. Klubben består af en gruppe danske og internationale unge i alderen 10-16 år, der bruger deres weekender på at bygge og programmere Lego for at løse opgaver og udvikle projekter. Deres fokus er i denne omgang bæredygtighed og grøn omstilling.

Af Robin Kock

Fritidsklubben deltager i en international naturvidenskabelig teknologikonkurrence, First Lego League. I konkurrencen skal deltagerne arbejde med samfundsaktuelle udfordringer, hvor de udforsker, designer og fører idéer ud i livet gennem Lego.

Et projekt som NXT EV3lution tillod ProjectZero og GOTO Sønderborg at være smagstestere på, inden de deltager i det første stadie af turneringen i Esbjerg. Herefter går konkurrencen forhåbentlig videre til danmarksmesterskabet i Odense, og dernæst kulminerer i en turnering blandt toppen af toppen i USA.

NXT EV3lution har opbygget deres teoretiske opgave omkring ”Vehicle to Grid” (V2G), der er en konceptudvikling af elbiler som en samfundsløsning i fremtidens energiproduktion. V2G udnytter elbiler der er tilkoblet ladestandere som midlertidige batterier. I perioder hvor vindmøllerne, solcellerne og andet producerer overskudstrøm, kan energinettet via V2G opbevare strømmen i elbiler der er tilkoblet ladestandere. I perioder hvor vi modsat ikke producerer nok vedvarende strøm, kan man via V2G låne strømmen fra elbilerne der er tilkoblet energinettet. Det er altså et projekt, der lader energinettet skabe balance i strømproduktionen.

Ejeren af elbilen kan selv bestemme, hvornår man vil stille sin bil til rådighed til V2G, og i hvilken grad batteriet skal oplades eller drænes, så det passer ind i skemaet. Man vil i den forbindelse modtage et givent beløb af energinettet, for at stille sin bil til rådighed, så det også er en god forretning for bilejeren.

Vi ønsker NXT EV3lution alt held i konkurrencen, og er sikre på, at de nok skal imponere dommerne, ligesom de imponerede os. 

Klik her for at følge NXT EV3lutions på deres Facebookside.

8. november 2022

NXT EV3lution

Klubben består af en gruppe danske og internationale unge i alderen 10-16 år fra Sønderborg-området, som bruger deres weekender på at bygge og programmere Lego for at løse opgaver og udvikle projekter. 

Cookiepolitik