ProjectZero trækker i Den Grønne Førertrøje

Med Tour de France i Sønderborg møder verdens største cykelløb verdens grønneste målby. Fra den 23. marts og frem til etapen den 3. juli trækker en række partnere i Den Grønne Førertrøje, og viser hvordan, verdens grønneste målby gør en grøn forskel.

Af ProjectZero

I uge 20 er det ProjectZero der ifører sig ’Den Grønne Førertrøje’ og du kan møde ProjectZero i Nordborg, Broager, Blans, Skovby, Gråsten og ved Sønderborg Slot, hvor der stilles skarpt på den grønne omstilling, helt lokalt.

”De seneste 15 år har ProjectZero og vores mange andre grønne initiativer bragt os langt. Derfor er vi i dag spydspids for den grønne omstilling i Danmark. Den Grønne Førertrøje skal både demonstrere, hvordan vi i fællesskab er kommet hertil, men også hvordan vi fremadrettet når i mål med nye grønne ambitioner. Både virksomheder, den enkelte borger eller lokalforeninger kan gøre en forskel for den grønne dagsorden med de ressourcer, man nu en gang har. Dét er også budskabet i Den Grønne Førertrøje, og det er meget stærkt at opleve, at projektet går på tværs på den måde. For vi når længst ved fælles indsats”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Alle er velkommen når ProjectZero tage på roadshow, og du kan møde eksperter og høre mere om, hvordan vores transport bliver grønnere, hvordan vi kan indrette vores boliger mere energirigtigt, og hvordan de små og mellemstore virksomheder kan blive en del af den grønne omstilling.

Du kan også få mere at vide om Masterplan2029, som et enigt Byråd har besluttet at gennemføre, som skaber et CO2-neutralt energisystem og samtidig sikre, at den grønne omstilling sker på den mest effektive måde, så omkostningerne minimeres til glæde for borgerne.

Den Grønne Førertrøje består af 14 partnere, som udover ProjectZero, tæller Niko-Servodan, House of Science, Ungeklimarådet, Bygma, Bitzer, Sønderborg Forsyning, Bæredygtig Transport, EUC, Gråsten Landbrugsskole, Naturvejlederne, Sønderborg Kommune, Center for Verdensmål, Gråsten Teglværk og de beskyttede beskæftigelsestilbud.

23. marts 2022

Mød ProjectZero i:

Nordborg – den 16. maj kl. 15-18

Broager– den 17. maj kl. 15-18

Blans– den 18. maj kl. 15-18

Skovby– den 19. maj kl. 15-18

Gråsten – den 20. maj kl. 15-18

Sønderborg Slot – den 21. maj kl. 10-13

Cookiepolitik