Kilde: coop.dk / madpyramiden.dk
En dansker udleder samlet set i gennemsnit ca. 17 tons CO2 årligt - heraf dækker de 5 tons CO2 fælles udledninger fra for eksempel drift af danske sygehuse, skoler, infrastruktur og andre ting, vi alle sammen benytter i samfundet.
Resten, 12 tons CO2, er såkaldt forbrugsbaseret, og det vil sige, at det er CO2-udledning, man som enkeltperson kan reducere.
Der er særligt fire områder du kan arbejde med, hvis du ønsker at være mere klimaklog i din hverdag:
Din bolig
Ved du, hvor meget varme du forbruger pr måned/år? Hvilken varmekilde varmer du hjemmet op med, og holder dit hjem på varmen?
Hvad kan du gøre;
- Varmeforsyning bør optimalt være fjernvarme eller varmepumpe.
- Spar på energien i hjemmet: isoler dit hus, spar på strøm og vand.
Mad
En stor post på vores CO2-regnskab er den mad, vi producerer. Der er enkelte opmærksomhedspunkter, som kan hjælpe dig, når du handler fødevarer.
Hvad kan du gøre;
- Køb lokalt, gerne dansk og/eller europæisk producerede fødevarer.
- Vær opmærksom på emballagen, som fødevaren er pakket ind i. Kan den genanvendes? Husk at du køber affald, når du handler ind, og det er godt, når det kan genanvendes.
Forbrug af tøj / elektronik mm.
Ligesom fødevarer koster det CO2 at producere og transportere vores forbrug af tøj, elektronik og andre forbrugsvarer.
Hvad kan du gøre;
- Tænk i genbrug – køb ind i genbrugsbutikker og se om dba.dk ikke har det nye møbel, du mangler.
- Køb lokalt produceret tøj gerne fra Danmark og Europa.
- Reparér elektrisk udstyr i stedet for at købe nyt.
Transport
Hvordan du transporterer dig til arbejde, indkøb, skole og på rejser har stort betydning for dit CO2-aftryk. Den største CO2-udledning kommer fra fossile brændsler.
Hvad kan du gøre;
- Gå og cykl mest muligt.
- Overvej så vidt muligt om du kan bruge offentlige transportmidler, når du skal på længere ture.
- Elektrificer din bil og drop bil nr. 2.
Kilder: Regeringen.dk, Concito.dk, coop.dk., foedevarestyrelsen.dk