Sønderborg viste de grønne løsningen frem til Sønderborg Klimadage

Mens verdens klima-øjne hvilede på Sønderborg, da ministre fra 50 lande kom til byen for at deltage i den årlige, internationale konference om energieffektivisering, deltog sønderborgenserne til Sønderborg Klimadage 2022 på havnen ved Multikulturhuset.

Af ProjectZero

Klimadagene i Sønderborg bød på et væld af oplevelser for alle, hvor blandt andet børn og voksne kunne lære om den grønne omstilling med fokus på klima, bæredygtighed, grøn energi og Sønderborgs vej mod et CO2-neutralt energisystem i 2029.

Sønderborg-områdets grønne virksomheder fremviste alverdens løsninger lige fra sensorer fra Maacks kan halvere kørslen med skraldebiler fra Maacks til SaltPower, der med osmose omdanner saltvand til grøn strøm.

De besøgende fik også viden og information om fjernvarme, varmepumper, grøn strøm og genanvendelse af affald og hvordan boligen kan blive mere energieffektiv, og samtidig opnå et bedre indeklimaet og lavere energiregning.

Områdets lokale bilforhandlere viste de nyeste el-biler frem til både private og virksomhederne, Sydtrafik var forbi med deres grønne bus der kører på biogas og de lokale cykelforhandlere havde el-cykler med til alle aldre og Sønderborg Cykelforum inspirerede de besøgende til at cykle året rundt.

I debatteltet blev klimaminister udfordret af elever fra Energipatruljen på Sønderskov-Skolen og Danfoss’ tidligere formand Jørgen Mads Clausen svarede på spørgsmål om klima og grøn omstilling.

Musikskolen spillede op til klimasange med Benny Engelbrecht og Rikke Thomsen gav koncert foran de flere hundrede fremmødte gæster og DRs populære vejrvært Anders Brandt fortalte om klimaet.

Børnene kunne også eksperimentere med klimaopskrifter sammen med kokken Jesper Kock, hvor der bliver lavet hverdagsmad tilberedt med lokale råvarer og Det nye Center for Verdensmål på Kær Vestermark var til stede og giver praktiske svar på de 17 Verdensmål i både voksen- og børnehøjde.

Billeder fra klimadagene

15. juni 2022

Gennem aktiviteter, udstillinger, debatter, børnesjov og gode snakke blev de besøgende til Sønderborg Klimadage introduceret for opskriften på et CO2-neutralt Sønderborg.

Sønderborg Klimadage 2022 blev gennemført den 7. - 9. juni 2022 og var arrangeret af et lokalt partnerskab bestående af Sønderborg kommune, Sønderborg Forsyning, Sønderborg Vækstråd, Vores Sønderborg, GOTO Sønderborg og ProjectZero.

Du kan læse mere om Sønderborg Klimadage her: klimadage2022.dk

Cookiepolitik