Sådan sparer du på din elregning - elprisen er steget med 50% siden 2020

En undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at over 40 procent af danskerne har ændret deres energiforbrug de sidste seks måneder. Er du en af dem, eller bliver du stadig chokeret over din elregning?

Af Charlie Lemtorp

Bruger du meget strøm?

Elprisen er steget 50 % siden 2020. Iflg. Energistyrelsen betyder det, at en typisk familie på fire i et hus får en ekstraregning på 4.400 kr. årligt. Det kan derfor med garanti betale sig, at du "finder luppen frem" og går på jagt efter dit og din boligs skjulte elforbrug,

En person bruger ca. 1.600 kWh strøm om året, hvilket svarer til næsten 5.000 kr. Kan du reducere dit elforbrug til omkring 1000kWh/år pr person, vil det betyde en væsentlig besparelse for dig og din husstand uden at gå på kompromis med komforten.

Der er flere muligheder for at spare penge på din strøm:

  • Prisen på strøm er variable over hele døgnet. Hold øje med hvornår du tænder dine køkken-/vaskemaskiner og gør det i størst muligt omfang i de billigere perioder af døgnet
  • Reducer dit standby forbrug i hjemmet – sluk alle kontakter og undlad alt unødigt forbrug. Kun maskiner som fx fryser og køleskab har brug for strøm døgnet rundt.

Hvis du bor alene, er det mere realistisk at sigte efter 1.500 kWh om året, fordi elforbruget til f.eks. køleskab og fjernsyn er næsten uafhængigt af antal beboere i husstanden.


Figur: elforbrug pr. md. 2021 og første 6. mdr. 2022

Grafen viser hvordan en husstand på 5 har reduceret deres elforbrug i marts, april og maj måned, sammenlignet med samme periode året forinden. Familien har bl.a. benyttet sig af de gode råd der står listet længere nede i artiklen, for der igennem at ændre deres vaner omkring energiforbruget i hjmmet. 

Gode vaner

Når du ændrer strømvaner, kan det hurtigt ses på elregningen. Din el leverandør kan give dig overblikket over dit faktiske forbrug fordelt på time, dag, måned og år. Der findes også et hav af apps og hjemmesider, der kan give dig samme indblik fx Energinets www.eloverblik.dk.

Det er ikke kun budgettet, som nyder godt af et mere fleksibelt forbrug. Det er også afgørende for den grønne omstilling i dag og i fremtiden, da vi skal blive langt bedre til at bruge strømmen mere fornuftigt i hjemmet.

Gode råd til dit strømforbrug:

1. Følg elprisernes døgnrytme: Der er en tendens til, at prisen er lavere sent om aftenen og om natten, hvor færrest bruger strøm, men også lige omkring middagstid, når der er godt med sol. Der findes forskellige apps, du kan bruge til at overvåge elprisen time for time, og en del elselskaber viser også prisen i deres egne apps.

2 Udskyd vasken: Mange tørretumblere, vaske- og opvaskemaskiner har mulighed for at udskyde kørslen (timer).  Brug funktionen til at sætte maskinerne til at køre, når strømmen er billigst.

3. Lad når strømmen er billig: Har du elbil, plug-in-hybrid eller elcykel? Så lad den op, når strømmen er billigst og grønnest.

4. Indstil varmepumpen: Indstil din varmepumpe til at varme, når strømmen er billigst. Mange varmepumper har denne funktion indbygget.

5. Vask tøjet ved 20-30 grader: Hvis du vasker tøj ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 eller 60 grader, kan du spare 55 procent strøm, hver gang du vasker og husk at have fyldt maskine hver gang.

3. Sluk lyset, når du går: Sluk lyset i de rum, du ikke opholder dig i. Har du ikke skiftet til LED så få det gjort.

6. Hold 5 °C i køleskabet og -18 i fryseren: For hver grad, du sænker temperaturen i køleskabet, stiger forbruget med 5 %. For hver grad, temperaturen kommer under -18 °C, stiger dit elforbrug med ca. 2-3 %.

7. Fyld opvaskemaskinen op – og skru ned: Fyld opvaskemaskinen helt op, og vask ved lavere temperatur. Hvis opvasken klares ved 50/55 °C, bruger det 10-20 % mindre strøm end opvask ved 65 °C.

 

Kilder: https://sparenergi.dk/forbruger/el/dit-elforbrug

23. juni 2022

God energiadfærd

Her kan du læse mere og få ideer til hvordan du nemt kan nedsætte forbruget ved enkle ændringer i din hverdag

TRYK Her

Energistyring

El, vand, varme m.m. - hvor meget og hvornår…

Følger du dit forbrug - får du et lavere forbrug…

Du erfarer noget nyt - og får mulighed for at ændre din adfærd…

Det handler ikke om at minimere din komfort - men om at give dig mulighed for, at træffe nogle valg…

Cookiepolitik