Sådan beregner du virksomhedens CO2-aftryk

Der er kommet mere fokus på virksomheders klimaaftryk. Særligt fra kunder og bankerne bliver der lagt vægt på en grøn profil i virksomheden. Men hvordan får man styr på klimaaftrykket?

Af Jens Christian Moltke-Leth

Først og fremmest er det vigtigt at afgøre, i hvilket omfang man ønsker at beregne sit klimaaftryk. Dette kan gøre i både mindre og større skala. Hvis man afgrænser sin beregning, er det vigtigt at deklarere dette, således man ikke falder i en ”green-washing”-fælde[1]. Det nemmeste er at komme i gang med scope 1 og 2, hvorefter man kan begynde at folde scope 3 ud lidt ad gangen.

Scope 1, 2 og 3 – hvad betyder det?

Når man kigger på klimaaftrykket, inddeles det i tre kategorier i henhold til GHG-protokollen[2]. Disse kaldes scopes. Hvert scope repræsenterer et ”udledningsområde” i virksomheden.

Scope 1: Alle direkte emissioner fra en virksomhedsaktiviteter eller under deres kontrol. Inkluderet forbrænding af brændstof på stedet såsom gaskedler, flådekøretøjer og lækage af klimaanlæg. Typisk siger man, at det er alle de direkte emissioner, der sker på virksomhedens matrikel.

Scope 2: Alle indirekte emissioner fra elektricitet eller fjernvarme, som er købt og brugt af virksomheden. Disse emissioner er indirekte, da produktionen af elektriciteten eller fjernvarme sker et andet sted, men den bliver forbrugt af virksomheden.

Scope 3: Alle andre indirekte emissioner fra virksomheden aktiviteter, der kommer fra kilder, som de ikke ejer eller kontrollerer – altså emissioner fra forsynings- og værdikæden. Scope 3-emissionerne udgør typisk den største andel af drivhusgasemissionerne med ca. 60%. Dog i nogle tilfælde helt op mod 90% af virksomhedens samlede CO2-udledning.

Under scope 3 ligger eksempelvis dermed transporten af varer fra leverandører og transporten fra virksomheden ud til kunderne. Derudover ligger medarbejdernes transport til og fra arbejde ligeledes her.

Hvordan beregner man klimaaftrykket?

Når man har afgrænset beregningen i henhold til de tre scopes, skal man finde sit forbrug frem. Dette kan typisk gøres via fakturaer. Derfor kan det være en god idé at alliere sig med regnskabsafdelingen og indkøb. Såfremt det er muligt, er det bedst at opgive punkterne i mængde/vægt. Det er i beregneren muligt at indtaste pris, hvorved beregneren ud fra en gennemsnitlig pris. Ønsker man derfor en mere præcis beregning anbefales det, at man opgiver i vægt.

Vi anbefaler, at man benytter sig af Erhvervsstyrelsens CO2-beregner, som kan findes her. Det er både muligt at bruge en web-version af beregneren – denne findes på klimakompasset.dk. Her det muligt at indtaste de oplysninger om forbruget, der er fundet frem. Beregneren er inddelt i faner, således det er nemmere at finde frem til, hvor oplysningerne skal indtastes. Hvis man blot ønsker at beregne sit scope 1 og scope 2 aftryk, skal man udelukkende benytte fanerne ”Energi & processer” og ”Transport”.

Der findes en udførlig vejledning til, hvordan beregneren bruges. Denne kan findes her.


[1] Green-washing er et udtryk for, når nogle fremstår grønnere end de er for egen vindings skyld.

[2] Green house gas protokollen https://ghgprotocol.org/

21. juni 2022

Cookiepolitik