Hansson Erhverv: pres fra nye klimakrav

Mange virksomheder har påbegyndt klimarejsen, især de større virksomheder. Dette mærker mange SMV’er, da der ofte bliver stillet krav til leverandørernes klimaindsatser. Hansson Erhverv oplever, at deres kunder efterspørger bæredygtighed i nye lejemål.

Af Jens Christian Moltke-Leth

Mange virksomheder har målsætninger om at reducere deres CO2-udledning. Ambitionerne kan variere, da der kan tages højde for scope 1, 2 og 3 (se faktaboks). Såfremt en virksomhed sætter fokus på sit scope 3-regnskab, vil det med al sandsynlighed betyde, at kunder vil blive spurgt til klimadokumentation.

Kravene fra kunder kan komme i form af certificeringer, CO2-udledning, reduktionsambition og planer og generel dokumentation om klimabelastning på enten produkt eller virksomheden som helhed.

Hvordan sikrer man sig bedst, når man bliver spurgt til sine klimaindsatser? Et godt sted at starte er med sin CO2-udledning på scope 1 og 2. Disse er relativt nemme at gå til, og kræver ikke megen forarbejde.

Efterspørgsel på bæredygtigt byggeri

Hos Hansson Erhverv har de mærket presset i form at et ønske fra kunder, hvilket blandt andet har ført til opførelsen af et bæredygtigt erhvervslejemål. Bæredygtighed og klima er dog ikke noget, der ligger Hansson Erhverv fjernt i forvejen.

”Vi har generelt, i alle vores lejemål, meget fokus på, hvordan vi kan spare på både CO2-udledningen, men derudover også omkostningerne. Reduktionerne i både CO2 og økonomi, skal gerne komme både os og vores kunder til gode.” fortæller Nanna Hansson, direktør, og fortsætter: ”Vi har valgt, at vores nye lokaler på Ingolf Nielsens Vej i Sønderborg, skal bygges bæredygtigt da dette var et stort ønske fra vores kommende lejere. Vi  har valgt at bygge efter DGNB-standarden, da det er vores opfattelse, at DGNB er det, som rammer bredest på alle bæredygtige områder (se faktaboks). Vi gennemfører dermed byggeriet på mest bæredygtig vis, således vi kan opnå de fornødne antal point og modtage certificeringen.”.

DGNB er den tyske bæredygtighedsklasse for byggerier. Denne anses, som værende en af de mest ambitiøse, da denne ikke blot tager højde for materialer, men ligeledes processen for opførelsen af byggeriet.

Dette er blot et eksempel på, at nogle virksomheder stiller krav til, hvor de skal have til huse, men dette kunne ligeledes have været et krav til, hvordan leverandørernes produkter skulle dokumenteres på CO2.

DIs undersøgelse understreger klimafokus

I forbindelse med Dansk Industris Klimaklar SMV-konference blev der præsentereret, hvordan 44% af virksomhederne i en undersøgelse har fravalgt eller skiftet leverandør til en, som har mere fokus på klima og kan dokumentere det.

Dermed kan klimadokumentation være en vigtig brik i at sikre virksomhedens fremtidige vækst. Sørg for at vide, hvad kunderne forventer, således der er mulighed for at efterleve dette på bedste og mest omkostningseffektive vis.

Hvordan kommer man i gang?

For at komme i gang med klimarejsen, anbefales det af mange, at man starter med CO2-udledningen, da denne danner grundlag for det videre arbejde med reduktion og klima generelt. Brug klimakompasset.dk, hvor der tilmed er en vejledning til hvordan man kommer igennem beregneren. Via beregning af CO2-udledningen, kan der muligvis identificeres, hvor der kan sættes ind for at spare, og på baggrund af det sættes mål for, hvor man gerne vil hen.

Har man brug for hjælp, står flere lokale rådgivere klar til at hjælpe. Dermed kan man tage i disse og påbegynde sin klimarejse og klimadokumentation.

23. februar 2022

Sådan beregnes virksomhedens klimapåvirkning

I alle anerkendte beregninger af virksomhedens klimapåvirkning indgår scope 1, 2 og 3. Alle virksomheder bør beregne sin udledning i scope 1 og 2, og flere og flere virksomheder gør det også i scope 3.

  • Scope 1. Alle direkte udledninger fra egen produktion af energi – fx egne energikilder som gasfyr samt eneregi til virksomhedens køretøjer
  • Scope 2. Indirekte udledninger fra produktion af indkøbt el, varme og fjernkøling
  • Scope 3. Indirekte udledninger fra resten af virksomhedens værdikæde. Fx transport til og fra virksomheden, materialer og affald

Se mere på Erhvervsstyrelsens CO2-beregner, som DI og ProjectZero anbefaler.

DGNB

DGNB rammer mange områder inden for bæredygtighed: 

  • Det sociale (indeklima, visuel, udearealer, plandisponering, design mv.),
  • Det økonomiske (totaløkonomi, rubusthed, fleksibilitet og tilpasningsevne),
  • Det miljømæssige (livscyklusvurdering, miljøfarlige stoffer, biodiversitet, drikke – og spildevandsudledning ansvarsbevidst ressourceindvinding osv),
  • Proceskvalitet (bæredygtighed i entrepriseudbud, byggeplads, kvalitet i forberedelsen, dokumentation af kvalitet i udførelsen osv.),
  • Teknisk kvalitet (brandsikring, klimaskærmens kvalitet, design for vedligehold og rengøringsvenlighed, genanvendelse, dokumentation for miljøvaredeklerationer – EPD, osv.)
  • Områdets kvalitet (lokalmiljø, trafikforbindelser, adgang til faciliteter i nærområdet osv.)

Cookiepolitik