Sønderborg er vært for international klimakonference med store navne

Den internationale klimakonference ’100 pct Climate Neutrality Conference’ holdes den 26. og 27. september på Alsion i Sønderborg.

Her har du mulighed for at møde Tysklands økonomi- og klimaminister og vicekansler, Robert Habeck, verdensførende klimaforsker og prorektor ved SDU, Sebastian Mernild, samt tidligere bestyrelsesformand for Danfoss, Jørgen Mads Clausen.

Af ProjectZero

Hedebølgen har hærget Europa i månedsvis, og har efterladt store floder som f.eks. Rhinen med kritisk lav vandstand. Samtidig har de høje temperaturer medført voldsomme skovbrande i den sydlige del af kontinentet. Ifølge Det Europæiske Tørkeobservatorium er hele 45 procent af kontinentet ramt af tørke.

Vi har altså fået en forsmag på, hvad globale temperaturstigninger betyder. Og det står mere klart end nogensinde før, at klimaudfordringerne kræver handling på nationalt og internationalt niveau, så samarbejde og fælles ejerskab om både udfordringer og løsninger kan accelerere de nødvendige klimaindsatser, skriver SDU.

Klimakonferencen ’100% Climate Neutrality’ rammer spot-on på disse problemstillinger. Der er tale om en løsningsorienteret konference, der – som navnet indikerer – stiller skarpt på, hvordan vi opnår 100 procent CO2-neutralitet.

Efter et år på pause i 2020 og en onlineversion i 2021 som følge af restriktioner, så er konferencen nu tilbage i fysisk form. Det er femte gang, at den bliver holdt i Sønderborg.

Hvorfor deltage?

På konferencen møder du klima-frontkæmpere, politiske beslutningstagere og eksempler på best practice. Du møder mennesker, der gør en forskel for grænseregionen, Europa og hele verden, når det kommer klimahandling.

Konferencen tæller blandt andet paneldebatter med stærke røster i klimadebatten, såsom Tysklands økonomi- og klimaminister og vicekansler, Robert Habeck, verdensførende klimaforsker og prorektor ved SDU, Sebastian Mernild, samt tidligere bestyrelsesformand for Danfoss, Jørgen Mads Clausen.

Årets konference fokuserer på blandt andet nye teknologier, geoengineering, grønt iværksætteri, FNs Sustainable Development Goals, og hvordan vi omsætter disse emner til strategier og politisk handling. Der vil endvidere være særligt fokus på områder, hvor grænseregionen har specifikke styrkepositioner, såsom energieffektivisering og nye teknologier inden for solenergi.

Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig her: event.sdu.dk.

27. september 2022 kl. 8:00 - 16:00

Arrangør:

Læs programmet her

 

Konferencen finde sted:

SDU Campus Alsion 
Alsion 2
ZIP 6400
Sonderborg
Denmark 

No description entered 

Cookiepolitik