Salget af grønne biler stiger forsat – er du klar til grøn transport?

Fra august 2020 til august 2021 er antallet af nyregistrerede elbiler steget med 222%.

Af Anne Branderup

I august måned er der registeret et nysalg på 29 elbiler i Sønderborg området, hvilket svarer til 18,5% af det totale nysalg.

Sammenlignet med samme periode sidste år, er der ingen tvivl om at borgerne i Sønderborg-området er gået aktivt ind i den grønne omstilling når det gælder biler, her blev der registeret et nysalg på 9 elbiler – det svarer til en stigning på 222%. 

Tilsvarende er plug-in-hybrid kun steget med 17% i samme periode.

Det største nysalg er dog stadig benzinbiler, men antallet af nyregistreringer er dog faldet med 23% i august måned, sammenlignet med samme periode sidste år.  

Kilde: bilstatistik.dk

Det grønne valg i transport

Elbilen udgør i forhold til både klimaudfordringerne og fremtidens eldrevne energisystem, den mest effektive transportform for den individuelle transport. I takt med at strømmen bliver 100% CO2-neutral, bliver elbilerne i deres drift også CO2-neutrale.

Vil du følge med i udviklingen?  

I ProjectZero følger vi udviklingen inden for grøn omstilling af transport tæt. Følg med i vores nyhedsbrev, hvor vi hver 14. dag udkommer med ZEROnyt, der omhandler klima- og energirelevante indslag relateret til vores nærområde.

15. september 2021

Top 5 solgte elbiler i Sønderborg kommune i august 2021

1 FORD MUSTANG MACH-E
2 VOLKSWAGEN ID.4
3 AUDI Q4
4 VOLKSWAGEN ID.3
5 HYUNDAI IONIQ 5

 

Kilde: bilstatistik.dk - antal nyregisterende elbiler august 2021

Oplev en elbil

Den 25. september kl. 10-14 inviterer Arbejdernes Landsbank i Sønderborg alle interesserede til at møde op og få mere information om grøn persontransport, herunder biler og cykler. På dagen vil der være konkurrencer og gode muligheder for at få en snak om klima og energi med ProjectZero, der også er repræsenteret med en stand.

Tidspunkt: den 25 september 2021 fra kl. 10-14

Sted: Møllebakken 3, pladsen ud til Alsgade

Cookiepolitik