Tilskud til etablering af ladestandere - ansøg inden 30. nov. (kun for boligforeninger)

Boligforeninger i Sønderborg-området kan ansøge om medfinansiering af ladestandere – ansøgningsfristen er kort og lukker den 30. november 2021. 

Af Anne Branderup

Ladestandere på vejenLadestandere - der er rift om pladserne. 


Grøn transportpulje med 50 millioner kroner til ladestandere

Regeringen indgik den 25. juni 2021 en aftale, ”Grøn transportpulje”, som skal være med til at sikre den grønne omstilling af transportsektoren. Aftalen, som består af knap en halv milliard kroner, hvoraf 50 millioner kroner er afsat til medfinansiering af ladestandere til boligforeninger med egne parkeringspladser. Puljen er åben for ansøgninger nu, men kun frem til den 30. november 2021.
 

Boligforeninger i Sønderborg-området med egne parkeringspladser, der ønsker at ansøge kan bruge linket her: 

Ansøg om medfinansiering af ladestandere (linker til bolig og planstyrelsen).

Hvem kan ansøge om tilskud: almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og ejerforeninger.


Ladestandere kræver som udgangspunkt ingen byggetilladelse

I ladestanderbekendtgørelsen står der;

Ansøgning om byggetilladelse sker i henhold til bygningsreglementet. Som udgangspunkt vurderer styrelsen, at ladestandere vil være omfattet af bygningsreglementets § 5, stk. 1, nr. 13, vedrørende brugerbetjente anlæg. Disse skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse.

Skulle der være spørgsmål kan man henvende sig i Sønderborg Kommunes Kvik-café, Lille Rådhusgade 7, 6400 Sønderborg.


Dit CO2 aftryk mindskes når du kører i en grøn bil

Skift fra benzin eller diesel til el er en effektiv CO2-besparelse. En elbil udleder ikke CO2. På grund af batteriet er produktion af en elbil mere CO2-belastende end produktion af en benzinbil. Men i hele bilens levetid, er elbilen klart mest klimavenlig.

 

Tilmeld dig ZEROnyt og modtag klimavenlige-nyheder hver 14. dag.

17. november 2021

Hvem kan søge?

Tilskud er for dig der bor i en almen boligafdeling, andelsboligforening eller ejerforening. Der ansøges pr. afdeling.

Ansøgningsfrist den 30 november 2021

BILSTATISTIK

Elbiler udgør i 4. kvartal 22% af bilsalget i Sønderborg området - for hele landet er det 17%.

År til dato er 35% af bilsalget i Sønderborg området el- eller plugin hybrid biler.

 

Cookiepolitik