Fjernvarme er grøn, billig og bekvem


Fjernvarme er grøn, billig og bekvem

Sønderborg Varme - tidligere Sønderborg Fjernvarme - får hele tiden nye tilslutninger. Det er godt for miljøet - ProjectZero anbefaler fjernvarme i fjernvarmeområder.

Af ProjectZero


Direktør i Sønderborg Varme Erik Wolff. Foto: Arkiv

Fjernvarmen i Sønderborg Kommune bliver stadig mere grøn. I 2020 kom kun tre procent af energien i rørene fra naturgas - resten kom fra biomasse, sol og affald. Det er da også årsagen til, at ProjectZero anbefaler husejere i fjernvarmeområder til at droppe gas og andre energiformer og koble sig på fjernvarmenettet. Og det er der faktisk mange, som gør. Erik Wolff tiltrådte som direktør i Sønderborg Varme i efteråret 2013, og på det tidspunkt var der færre end 10.000 tilslutninger. I december 2020 passerede selskabet 13.000. 

En del kommer fra sammenlægningen med Gråsten, men Erik Wolff siger, at der også hele tiden kommer nye til i de eksisterende områder. I 2019 og 2020 kom der 700 Det geotermiske anlæg har stået stille de seneste to år, men planen er, at det skal i gang igen. Foto: Claus Thorsted nye husstande til fortrinsvis fra Sønderborg, Gråsten og Hørup.

- Vi var i de to år ude med en kampagnepris, og den havde den ønskede effekt, siger varmedirektøren. 

Kigger på fire områder

Sønderborg Varme er selvfølgelig interesseret i, at så mange som muligt kommer med - det gavner alle. Derfor kigger vi også i øjeblikket på Rinkenæs, Adsbøl, Vester Sottrup og Nybøl. Vi skal helst have tilsagn fra op imod 50 procent, før vi går i gang, siger Erik Wolff.

For Rinkenæs vil der blive afleveret et projektforslag til kommunen inden for kort tid, for det er kommunen, som skal godkende den slags projekter. For de øvrige områder forventes en afklaring inden for de kommende måneder. Fjernvarmen lodder interessen i områderne. 

Fordel 1: Miljø og klima

Erik Wolf fremhæver tre fordele ved at vælge fjernvarme.

- den første er miljøet. I 2020 kom kun tre procent af energien i Sønderborg Varmes rør fra gas. Halm, flis, sol og også afbrænding af affald leverede resten af energien, og en husstand med fjernvarme belaster miljøet betydeligt mindre end den, der fyrer i egen kedel med olie eller gas. Det gælder både huse, lejligheder og erhverv, hævder Erik Wolff.

Fordel 2: Pris

Den anden fordel er prisen. Sønderborg Varme har de seneste år ligget blandt de 15 procent billigste selskaber i Danmark. Forklaringen er blandt andet, siger direktøren, at der satses på mange energikilder, så selskabet rammes ikke hårdt, hvis for eksempel halm eller flis stiger meget. Sker det, skifter man bare til en af de andre energikilder

Det geotermiske anlæg og flisekedlerne på Vestermark har også været med til at holde prisen nede, men der er ikke hentet varme op fra undergrunden de seneste år. Anlægget blev sat i gang i 2013, da daværende Sønderborg Fjernvarme fyldte 50 år, men problemer med højt modtryk i den brønd, hvor vandet sendes ned i undergrunden igen, betyder, at den er lukket ned. Erik Wolff understreger dog, at man klarlagt årsagen og nu venter på nye rammevilkår fra staten omkring geotermi. Når de er på plads, kommer anlægget sandsynligvis op at køre igen.

- Vi skynder os langsomt, det er forbrugernes penge, vi har med at gøre, så der skal være god økonomi i det, siger Erik Wolff.

Fordel 3: Bekvemmelighed

Den tredje fordel ved fjernvarme er ifølge direktøren, at det er bekvemt. Har husejeren et gasfyr, kan det gå i stykker, og det skal serviceres, siger direktøren. Får man fjernvarme, kan man vælge at købe en Unit og tegne et serviceabonnement til 395 kroner om året, så er man sikret stabil varme uden uforudsete udgifter.

22. marts 2021

Priser for installering

Hvis ejerne af et enfamiliesus på under 300 kvadratmeter vælger fjernvarme, er prisen for installeringen 36.400 kroner. Hvis det ønskes, kan der betales 10.000 kroner og så 220 kroner om måneden i 10 år. Det svarer til 36.400 kroner - det er altså rente- og gebyrfrit at vælge afbetalingen.

Hvis hænderne er rigtigt skruet på og husejeren vælger at klare det selv inden døre, kan det gøres lidt billigere, hvis husejeren selv organiserer arbejdet. Stikledningen er nemlig lige nu gratis op til 20 meter, og så betaler man kun for installationen hos sig selv.

Til begge løsninger kommer udgiften til at få afbrudt eventuel gasforsyning. 

SØNDERBORG VARME

Artiklen er en del af ProjectZeros grønne tillæg i Ugeavisen i uge 8

Læs hele det grønne tillæg her!

Cookiepolitik