Bygningspuljen åbner den 7. april kl. 10 - er du klar?


Bygningspuljen åbner den 7. april kl. 10 - er du klar?

Energistyrelsen åbner igen for tilskud til energirenovering af din bolig, og Sønderborg Kommune tilbyder en hjælpende hånd med ansøgningen til dig, der bor i kommunen.

Af Charlie Lemtorp

Påtænker du at søge i Bygningspuljen, skal du være opmærksom på, at det forventes, at der kommer rigtigt mange ansøgere fra hele landet, og at midlerne fra denne pulje derfor hurtigt slipper op.

ProjectZero ønsker, at så mange som muligt energirenoverer deres boliger og Bygningspuljen kan være startskuddet og en hjælp til dette. Sønderborg Kommune tilbyder derfor at hjælpe dig med din ansøgning. 

Indsatserne fra Sønderborg kommune deles op i 3 grupper 

Gruppe 1: Til dig, som er fortrolig med digitale ansøgningsskemaer og med en evt. hjælp via guiden selv kan søge. Guiden finder du her.

Der vil også komme en optagelse af gruppecaféen i løbet af dagen på ProjectZeros Facebookside.

Gruppe 2: Til dig, som er usikker på digitale ansøgningsskemaer, men er IT vant.

Gruppevejledning i Puljecaféen vil her være digitalt via TEAMS. Den digitale gruppevejledning i max. 50 minutter pr. gruppe.  Du bestiller tid til gruppevejledning HER.

Puljecaféen er åben onsdag, den 7. april kl. 10.00 - 21.00 og igen torsdag, den 8. april kl. 8.00 - 21.00.

Gruppe 3: Til dig der er usikker på digitale ansøgningsskemaer, og har det svært med IT.

Du kan modtage personlig hjælp i Puljecaféen, hvis du ikke er fortrolig med IT. Her vil en kommunal medarbejder fra Byg og Bolig indtaste dine oplysninger sammen med dig. Husk at medbringe dit Nem-ID. Der er afsat max. 45 minutter til hver person.

Du skal bestille tid på tlf: 8872 7656 i tidsrummet fra 9 - 12 på hverdage.

Puljecaféen er åben onsdag, den 7. april kl. 10.00 - 15.00 og igen torsdag, den 8. april kl. 8.00 - 15.00 på Alsion 2, Sønderborg.

23. marts 2021

Afkoblingspuljen åbner

Fra den 7. april er det muligt at spare gebyret på optil 8.000 kr., hvis du vil kobles af gassystemet. Du kan godt få både gratis afkobling og tilskud til varmepumpe.

Hvis du kan få fjernvarme kan du også gøre brug af afkoblingspuljen
Gasfyret skal have sparket, nu bliver det endnu mere attraktivt for boligejere at vinke farvel til opvarmning med naturgas:
Ordningen gælder også for udlejere med gasfyr i udlejningsboliger.
Betingelserne for gratis afkobling er:

  • Du har et gasfyr
  • Dit årlige gasforbrug ligger mellem 100-6.000 m3
  • Der ikke er et eller flere CVR-numre registreret på adressen med en samlet årlig omsætning på 50.000 kr. eller mere

Se, hvordan du får gratis afkobling her.

Hvis du kan få fjernvarme
Fjernvarme er en klimavenlig og ofte billig måde at opvarme på, fjernvarme er den absolut bedste form for varme, da du her har et professionelt team til at levere den grønne og billigste form for varme  – og kontakt dit lokale fjernvarmeselskab, hvis du er i tvivl. 

Sonfor (Nordals) 8843 5300

Broager Fjernvarme 7444 1509

Augustenborg Fjernvarme
7447 1463

Sønderborg Varme (resten af området) 7343 5000 

Cookiepolitik