11-årige Laura: Vi skal alle hjælpe hinanden og fortælle om de gode løsninger


11-årige Laura: Vi skal alle hjælpe hinanden og fortælle om de gode løsninger

Laura Jessen er god til at slukke for vandet, når hun børster tænder, og for lysten, når hun går ud fra lokalet. 

Af ProjectZero

Laura Jessen synes, at vi skal hjælpe hinanden og fortæller om de gode løsninger. Foto: Charlie Lemtorp
 

Hvor tit spiser I kød? Taler I om klima hjemme? Bliver du kørt til skole? Det er nogle af de spørgsmål, vi har stillet to piger på 11 og 13 år fra Sønderborg Kommune.

Laura Jessen, 11 år. Hun går på Nordborg Skole.

Slukker du for vandet når du børster tænder?
Jeg slukker altid for vandet og tror jeg altid har gjort det.

Slukker du lyset når du går ud af dit værelse?
Ja, jeg slukker altid lyset når jeg forlader et rum, det gør jeg også i skolen. Mine forældre slukker også både for vandet samt for lyset.

Taler I om klimaet hjemme?
Vi taler lidt om klimaet og vi tager heller ikke plastikpoer, når vi handler. Jeg har set i TV’et omkring store oversvømmelser ude i verden. Jeg tror ikke det er et rart sted at være. 

Kød hver aften

Cykler du i skole?
Jeg har cirka syv kilometer til skole, så jeg cykler mest om sommeren og ellers kører min far mig.

Hvis du spørger din far om han vil cykle sammen med dig i skole, vil han så gøre det?
Jeg tror ikke min far vil cykle sammen med mig i skole, men synes måske også, det vil være lidt pinligt, hvis han gjorde det.

Hvor tit spiser i kød til aftensmad?
Det tror jeg altid vi gør, jeg tror heller ikke rigtigt, at min far vil undvære det.

Hvad med dig, vil du undvære det?
Det ved jeg ikke rigtigt, men tror ikke det vil gøre noget.

Klimaspillet 

Laura prøvede ProjectZeros klimaspil og nåede frem til følgende prioriteringer:

1. Vindmøller skal vi have, fordi de giver strøm. Jeg synes, de skal være på land og ikke ude i vandet. Jeg synes ikke, de er pæne, men det gør ikke rigtig noget.

2. Tag cyklen. Vi skal cykle meget mere. Når man cykler, kommer man mere ud i naturen - det er bedre end bare at sidde i en bil. Det er også meget sundere.

3. Påvirk andre. Vi skal alle hjælpe hinanden, fortælle om de gode løsninger, fjerne plastik, spise mindre kød, tag cyklen mere.

4. Brug strøm om natten. Strømmen om natten er bedre og derfor skal vi bruge mere af den der.

Sønderborg kommune, vil gerne låne Klimaspillet ud. For at låne et, kontakt Connie Skovbjerg på mail cskb@sonderborg.dk.

25. marts 2021

Artiklen er en del af ProjectZeros grønne tillæg i Ugeavisen i uge 8

Læs hele det grønne tillæg her!

Cookiepolitik