Ny undersøgelse: Danskerne er vilde med lokal bæredygtighed, og hver anden vil selv tage del i arbejdet

Over to tredjedele af den danske befolkning kender til deres kommunes arbejde med bæredygtighed, 45 % ønsker at deltage i bæredygtighedstiltag i kommunen, og mere end hver tredje er villig til at betale mere i skat for bæredygtighed. Derfor kan kommunerne med fordel skrue op for indsatsen. En ny undersøgelse fra KMD Analyse kaster lys på danskernes kendskab og holdninger til kommunernes arbejde med bæredygtighed.

Af KMD & Sønderborg Kommune

Mandat fra borgerne

Kommunernes prioritering af bæredygtighed har et klart mandat fra borgerne, og langt størstedelen mener, at deres kommune bør anvende FN’s Verdensmål i deres arbejde med bæredygtig udvikling. Det viser en ny undersøgelse fra KMD Analyse, hvor befolkningen er blevet spurgt til deres kendskab og holdninger til kommunernes arbejde med bæredygtighed.

I Sønderborg Kommune har man de senere år prioriteret bæredygtighed højt med dedikerede indsatser og projekter som ProjectZero, der er Sønderborg-områdets indsats for at ramme nullet i CO2-udledningen i 2029 samt etableringen af Center for Verdensmål i Sønderborg.

Borgmesteren hilser den nye analyse velkommen:

”Bæredygtighed er på toppen af Sønderborg Kommunes dagsorden, og undersøgelsen bekræfter den stigende interesse, vi oplever fra vores borgere. Men undersøgelsen viser også, at der er et uudnyttet potentiale i forhold til at prioritere de bæredygtige indsatser endnu højere. Og der er tydeligvis brug for at blive bedre til at fortælle om det arbejde, vi allerede gør for at udvikle kommunen i en bæredygtig retning,” udtaler borgmester Erik Lauritzen (S) fra Sønderborg Kommune.

Bæredygtige indkøb og borgerinddragelse

De kommunale indkøbspolitikker er et vigtigt instrument til at opnå FN’s Verdensmål. Under halvdelen af de offentlige udbud har bæredygtighed med i deres kriterier, men hvis det stod til danskerne, var andelen meget større. I forhold til kommunernes indkøbspolitik vægter danskerne nemlig miljø/klima, samfundsøkonomiske hensyn og sociale hensyn højere end pris. Kvalitet er dog det vigtigste, når danskerne skal vurdere kravene til kommunale indkøb.

Den bæredygtige indkøbspolitik skal følges af bæredygtighedstiltag, som borgerne selv kan deltage aktivt i – 45 % af borgerne svarer i analysen, at de ønsker at deltage aktivt i indsatsen. Men langt under halvdelen af borgerne ved, hvor de finder information om deres kommunes bæredygtighedstiltag, og mange aner ikke, hvordan de selv kan bidrage.

”Vores data viser, at der er et kæmpestort grundlag for en stærk og ikke mindst synlig bæredygtighedsindsats i kommunerne. Bæredygtighed betyder virkelig meget for borgerne, som blandt andet vægter det højere end pris i kommunale indkøb. Det er en øjenåbner, at næsten halvdelen af danskerne gerne vil deltage aktivt i kommunens arbejde med bæredygtighed, men 41 procent af de adspurgte ved simpelthen ikke, hvordan de kan bidrage. Det viser, at kommunerne med fordel kan blive bedre til at oplyse om deres indsatser og konkret anvise, hvordan den enkelte borger kan være med,” fortæller rådgivningsdirektør i bæredygtighed Søren Brixen fra KMD.

Mere skat eller sparekniv til kerneydelser

Selv om danskerne vurderer bæredygtighed som vigtigt i det kommunale arbejde, er de splittede omkring, hvor pengene skal komme fra. Mens mere end hver tredje er villige til at betale 0,5 % mere i skat til deres kommune, hvis pengene er øremærket til kommunens arbejde med bæredygtighed, så er en lige så stor andel ikke indstillet på at øge skatteprocenten.

Befolkningen er generelt skeptisk i forhold til at skære i kommunale kerneydelser til fordel for, at deres kommune bruger flere ressourcer på bæredygtig udvikling. På tværs af aldersgrupperne er yngre borgere dog mere villige til at acceptere nedskæringer end ældre borgere: Op mod 17 % af 18-34-årige mener, at kommunale kerneydelser såsom kulturtilbud og sundhed kan nedprioriteres til fordel for bæredygtig udvikling. Til sammenligning ligger andelen blandt 55-74-årige på højst 9 %.

Vælgernes køn spiller også en rolle i forhold til prioriteringen. Flere mænd end kvinder ønsker i høj eller meget høj grad, at kerneydelser nedprioriteres til fordel for bæredygtig udvikling.

Fakta: Om analysen

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Undersøgelsens population er den danske befolkning, og analysen er baseret på en stikprøve af 2.000 respondenter. Rapporten er udgivet af KMD Analyse som et bidrag til debatten om bæredygtighed i Danmark. Formålet er at yde et analytisk bidrag til diskussionen om, hvilken rolle de danske kommuner skal spille i den bæredygtige udvikling og hvilken plads FN’s Verdensmål kan have i dette arbejde – både generelt og i lyset af det forestående kommunalvalg i november 2021.

Læs hele analysen: Kommunernes arbejde med bæredygtighed – danskernes kendskab og holdninger.

23. juni 2021

Borgmester Erik Lauritzen. 

Cookiepolitik