Hotel Sønderborg Strand får overblik over mulige CO2-besparelser

Hotel Sønderborg Strand har sat større fokus på CO2 og energieffektivisering. Der er allerede taget mange initiativer indenfor bæredygtighed og energi, og nu har hotellet kalkuleret sit klimaaftryk til 121 tons CO2 som grundlag for at arbejde videre mod nullet. 

Af Jens Christian Moltke-Leth

Hos Hotel Sønderborg Strand sætter man fokus på grøn adfærd, som bidrager positivt til hotellet og deres bæredygtighedsprofil. Det gælder madspild, affaldssortering, håndklæderne vaskes kun efter behov, der er vandspareordninger på værelserne med videre.

”At få gennemgået virksomheden giver et godt overblik over muligheder for CO2-besparelser. Vi synes, det har været godt at få nogle fagfolk ud og screene virksomheden, så vi ved hvor vores største potentialer ligger. Vi vil fortsat arbejde videre med at energieffektivisere – både for at spare penge og CO2.”, fortæller Erik Rasmussen, Ejendomschef, og fortsætter ”Derudover, føles det også godt at bidrage til det fælles mål om CO2-neutralitet i 2029”.

Hvor har man mulighed for at investere som hotel?

Scanenergi har hjulpet Hotel Sønderborg Strand med arbejdet. I forbindelse med Scanenergis gennemgang af hotellet, blev der observeret en høj returtemperatur på fjernvarmemåleren. Derfor vil det være muligt for virksomheden at spare penge på at få indstillet og, at nedbringe returtemperaturen. Hotel Sønderborg Strand arbejder med at optimere fjernvarmeflowet.

Der er mange gode muligheder for, at investere grønt med en tilbagebetalingstid på op til 5 år, dog har Hotel Sønderborg Strand med sin planlagte investering i en Danfoss beholder unit accepteret en tilbagebetalingstid på 10 år, hvilket er meget imponerende. Det estimeres, at denne unit vil give en økonomisk besparelse på næsten 12.000 kr. om året.

Af og til kræves der ikke en investering for at spare penge eller CO2. For på Hotel Sønderborg Strand blev der observeret, at en nedregulering af flow på brugsvandscirkulation vil kunne spare hotellet næsten 6000 kr. og tæt på 2 tons CO2 om året.

Hotel Sønderborg Strand har yderligere mulighed for at foretage teknisk isolering i et teknikrum. Dette vil spare hotellet for 4000 kr. og yderligere 1 tons CO2 om året. Alt imens der blot er tale om en tilbagebetalingstid på 2,8 år. Med afsæt i anbefalingerne vil Hotel Sønderborg Strand nu sætte yderligere fokus på CO2.

Leder du efter energioptimeringspotentiale i din virksomheder, vil det være en start at kigge på nogle af de gængse ting, som er blevet observeret hos Hotel Sønderborg Strand.

Hvordan kommer man i gang med sin klimarejse?

For virksomheder kan det kan det virke uoverskueligt, hvor man skal starte med grøn omstilling. Det bedste sted at starte er ved sin nuværende CO2-udledning (baseline). Det er et godt grundlag for at måle fremgang og sætte besparelsespotentialet i perspektiv. Det er kun ca. 10% af virksomheder, som kender deres CO2-udledning, men at udregne den er ikke kompliceret.

Sammen med DI anbefaler ProjectZero at benytte Erhvervsstyrelsens klimaberegner, som man kan finde hér. I denne beregner er der mulighed for at gå dybt ned i sin udledning, hvis man ønsker at beregningen bliver så præcis som muligt.

Når man har sin baseline på plads, skal man sætte sig nogle klimamålsætninger, som eksempelvis, at virksomheden ønsker at have reduceret sin CO2-udledning med 75% i 2025 i forhold til år 2010. Det kan også være kortere målsætninger med et spænd på 5 år. Konkrete mål er med til at gøre arbejdet med klima og energi mere håndgribeligt. At have en klimamålsætning vil samtidigt gøre virksomheden attraktiv for kunder, samarbejdspartnere, investorer - og det gør virksomhedens adgang til finansiering enklere.

Start din virksomheds klimarejse, og vær med til at sætte sejl mod Sønderborg-områdets ProjectZero-vision om CO2-neutralitet i 2029. Spørg eventuelt jeres bank eller revisor til råds.

19. februar 2021

Vil du vide mere?

Kontakt os på +45 31 68 30 90, hvis du vil vide mere om virksomhedssegmentet i ProjectZero?

Virksomheds-arbejdsgruppen for industri

  • Martin Johanning, Danfoss (formand)
  • Nanna Hansson, Hansson Erhverv
  • Michael Hamann, Sønderborg Vækstråd
  • Pernille Refshauge, Sønderborg Erhvervsservice
  • Niels Sørensen, Scandic Hotel
  • Peter Høffner Thomsen, Egernsund Wienerberger
  • Werner Bruhn, Sønderborg Fornikling
  • Leif Mikkelsen, Helge Bruhn Maskinfabrik
  • Ebbe Stingsted, DP Ventilation
  • Nicolai Faaborg Andersen, Better Energy


Martin Johanning, Danfoss

Formand for Roadmap 2025 industrivirksomhedsgruppen

Modtager du vores nyhedsbrev?

Hvis du vil have flere artikler fra ProjectZero, kan du skrive dig op til vores nyhedsbrev hér.

Cookiepolitik