Flere og flere køber elbil – og kører Sønderborg frem mod ‘ nullet’

En af de mange veje, der skal føre til ProjectZero-visionens nul i 2029 er, at benzin- og dieselbiler skal erstattes af klimarigtige biler – og ifølge en undersøgelse, som er lavet af ProjectZero, så stiger antallet af de ‘grønne’ biler og antallet af benzin- og dieselbiler falder.

Af ProjectZero

I 2018 var der indregistreret 107 hybridbiler i Sønderborg Kommune og i år er antallet 346. Og når der tælles hybrid-plugin-biler, så var der 67 i 2018 og her i 2021 er antallet 880. Antallet af elbiler i Sønderborg er 646 her i 2021, hvor det i 2018 var 88. 

“Da elbilerne kom var mange bekymrede for bilernes rækkevidde, men den bekymring dalede i takt med, at afstanden mellem ladestanderne er blevet kortere og nu sælges der rigtig mange el-biler”, siger Anders Sørensen, som er medejer hos Beka Auto i Sønderborg. Eksempelvis har Peugeot e-208 en rækkevidde på 340 kilometer, når den er fuldt opladet. Det er vigtigt for klimaet, at der kommer grønne biler på vejene – og endnu mere vigtigt er det, at de CO2- forurenede biler kommer væk fra vejene.

I 2021 er der et lille fald i antallet af benzinbiler i Sønderborg Kommune, hvor der er 25.335 benzinbiler og det er 0,7 procent færre end i 2020, hvor der var 25.514 benzinbiler. Her i 2021 kører der 11.739 dieselbiler, som er indregistret i Sønderborg, på gader og veje og det er 237 færre end i 2020. 

1. december 2021

Vil du følge med i udviklingen?

I ProjectZero følger vi udviklingen inden for grøn omstilling af transport tæt. 

Følg med i vores nyhedsbrev, hvor vi hver 14. dag udkommer med ZEROnyt, der omhandler klima- og energirelevante indslag relateret til vores nærområde.

Cookiepolitik