Se hvilken grøn bil din nabo køber

Salget af el- og plug-in-hybridbiler i Sønderborg ligger allerede nu 250% over niveauet i 2020. Hver 3. nye bil er en grøn bil.

Af Peter Rathje

Hver 3. nye bil i Sønderborg-området er nu en grøn bil. Elbilerne ruller i stigende antal, men overhales pt. indenom af plug-in-hybridbilerne (PHEV). Hver 5. nye bil i Sønderborg er således en PHEV-bil, mens hver 10. bil er en elbil.

I årets fire første måneder af 2021, er der i Sønderborg-området indregistreret 139 nye grønne biler mod 40 i samme periode 2020. Det er en stigning på 250% i forhold til 2020 og samlet set udgør antallet af grønne biler i Sønderborg-området nu 905 – svarende til 2,3% af den samlede bilpark med 38.589 personbiler.

Top10 listen over de mest solgte grønne biler i Sønderborg-området i 2021 indeholder følgende el- og PHEV-biler:

De resterende 54 solgte grønne biler omfatter andre modeller fra bl.a. Audi, Mercedes, Peugeot, VW, Volvo, Opel, Skoda m.v. med færre end 4 solgte biler i perioden.

Det mest sælgende bilmærke er pt. VW, efterfulgt af Ford og Peugeot når det gælder grønne biler i Sønderborg. Se bilmærkernes top10 salgsliste nedenfor.

Elbiler fra 155.000 kr.

Udviklingen giver baghjul til Tesla, som var topscorer i både 2019 og 2020. Udviklingen er en god indikator for et stigende udvalg af biler, faldende priser og at elbilerne er ved at blive hvermandseje. For det lille kørselsbehov, kan f.eks. Seat Mii Electric anskaffes til priser fra ca. 155.000 kr.

Elbilen bidrager aktivt til energisystemets omstilling

Elbilen udgør i forhold til både klimaudfordringerne og fremtidens eldrevne energisystem, den mest effektive transportform for den individuelle transport. I takt med at strømmen bliver 100% CO2-neutral, bliver elbilerne i deres drift også CO2-neutrale. Elbilerne kan endvidere akkumulere og gemme strømmen i bilens batterier, og bliver dermed en vigtig komponent for at stabilisere fremtidens intelligente energisystem.

Vil du dele dine erfaringer med ZEROnyt?

Er du selv ejer af en elbil, så hører vi gerne fra dig med henblik på at viderebringe dine erfaringer til kommende bilkøbere. Skriv til post@projectzero.dk eller ring på 4040-8636.

28. april 2021

Fortsat eksplosiv udvikling i salget af grønne biler

Antallet af solgte grønne biler i Danmark er i det forløbne år steget med 12.099 biler – en stigning på 160% i forhold til samme periode i 2020.

24% af ny-bilsalget i hele Danmark er nu grønne biler, hvilket er lavere end niveauet i Sønderborg, hvor andelen udgør 29%.

Nationalt ligger også Ford, VW og Peugeot i front med deres elbil- og PHEV-varianter.

Det samlede antal grønne biler i Danmark udgør medio april 2021: 75.351 biler, svarende til 2,8% af den samlede bestand på 2,7 mio personbiler. Motorparken steg i 2020 med 2,7% personbiler.

Hybrid-biler under EU taksonomi-pres

Plug-in-hybrid-bilen (PHEV) har to motorer, et ellade-stik og en styring, som tillader bilen at køre på strøm de første 40 – 60 km. Dermed mindskes afhængigheden af opladning undervejs, idet bilen automatisk kobler om til benzin/diesel når strøm-tanken er tom.

PHEV-bilen er typisk dyrere i anskaffelse og reparationer, idet den indeholder to parallelle motorsystemer. Til gengæld spares de dyre batterier.

EU Kommissionen meddelte i april 2021 at hybridbilerne, grundet EU´s nye taksonomi, ikke kan kategoriseres som grønne fra 2026. Dette vil påvirke bankernes muligheder for at finansiere hybridbiler med billige grønne lån men samtidig styrke det politiske fokus på den rene elbilløsning, med henblik på at realisere Folketingets 70%-målsætning med 750.000 – 1 mio grønne biler i 2030 – med elbiler som den rette løsning.

Få overblik over udbuddet af grønne biler i Danmark

Check-in på FDM og få svar på dine spørgsmål og vejledning til om du skal vælge el- eller plugin hybridbil.

Bliv klogere på Plugin-hybrid og hybridbilerne her.

Se oversigten over hvilke el- og plugin hydridbiler som kan registreres med anhængertræk her.

Cookiepolitik