Deltag i VI CYKLER TIL ARBEJDE i maj 2021

VI CYKLER TIL ARBEJDE vender tilbage i maj 2021, og du kan allerede nu tilmelde dig og din virksomhed. 

Af ProjectZero

Hvert år i maj måned sadles der op til den årlige VI CYKLER TIL ARBEJDE, som er en motionskampagne for både nye og rutinerede cyklister på arbejdspladser i hele Danmark. Undtagelsesvist blev VI CYKLER TIL ARBEJDE i 2020 afviklet i september. Men kampagnen ruller igen som planlagt i hele maj måned 2021.

VI CYKLER TIL ARBEJDE er en populær begivenhed på tusindvis af arbejdspladser i hele landet. Mange virksomheder melder sig til år efter år, fordi det er en god, sjov og nem måde at bakke op om medarbejdernes lyst til at motionere mere i hverdagen og styrke det aktive fællesskab på arbejdspladsen.

Kampagnen kan i år fejre sit 25 års jubilæum og har aldrig været mere relevant. I en tid, hvor vi skal holde afstand og hvor mange skal arbejde hjemme i dårligt indrettede hjemmekontorer, er VI CYKLER TIL ARBEJDE en oplagt anledning til at få bevægelse, frisk luft og socialt sammenhold ind i hverdagen.

Cyklede 9,3 mio. kilometer

I 2019 blev der sammenlagt kørt 9.351.198 km af de 59.141 deltagere. 

I Sønderborg-området er der lige nu allerede tilmeldt 14 hold, og ProjectZero har selvfølgelig også et hold. 

Find sammen med kollegaer, opret et hold og deltag i VI CYKLER TIL ARBEJDE. Det er også muligt at cykle med fra hjemmekontoret. 

Bente Klarlund Pedersen har tilmed fortalt VI CYKLER TIL ARBEJDE, hvad der sker i hjernen, når man cykler: 

14. april 2021

Tilmeld dig og dit hold her

Du finder tilmeldingen her

Cookiepolitik