Tag til Verdensmål-konference i Sønderborg

Impact2030 afholder international bæredygtighedskonference på Alsion onsdag den 11. november 2020. Konferencen skal udvikle samarbejdsløsninger, som kan realisere FN’s 17 Verdensmål i 2030. Årets tema er “Grøn inkluderende Genstart”. (tilmeld dig og få rabat på billetten)

Af ProjectZero

Impact the Future -konferencen sætter strøm til eksekveringen af FN´s verdensmål. Dette sker bl.a. ved at samle offentlige institutioner, virksomheder, startups, borgere, byer og uddannelsesinstitutioner med henblik på at skabe innovative samarbejder som understøtter Verdensmålene frem mod deadline i 2030. På årets konference arbejdes med grøn inkluderende genstart.

Impact the Future afholdes onsdag den 11. november 2020 kl. 9.30-17.00 i Sønderborg.

Konferencen afholdes om formiddagen i Alsions koncertsal og om eftermiddagen i forskellige breakout-sessions rundt i Sønderborg centerbyen.

Læs mere på konferencens program, oplægsholdere m.v. på https://www.impactthefuture.co/

Sønderborgs borgmester byder konferencen velkommen

- En grøn genstart er en meget passende overskrift for dette års konference, og det giver rigtig god mening for Sønderborg Kommune, der er langt fremme i arbejdet med at lave en grøn omstilling på grund af vores meget ambitiøse mål for en CO2-nulløsning i 2029. Og jeg er meget glad for, at de unge iværksættere har valgt Sønderborg som værtsby for konferencen på baggrund af vores ambitioner på CO2-, klima- og bæredygtighedsområdet. Det giver os en ekstra mulighed for at gøre opmærksom på vores visioner, metoder og resultater, siger Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen.

11. november 2020

Bag Impact The Future står NGO’en Impact2030, som er stiftet af Startup Guide og Culture Works.

Få rabat på din deltagelse

Konferencen gennemføres med økonomisk støtte fra Sønderborg kommune og bakker op om Sønderborgs klima- og bæredygtighedsvisioner. Der afholdes om eftermiddagen særlig Sønderborg og ProjectZero breakout-session, som vil fokusere på at skalere Sønderborgs erfaringer med energi- og klima med henblik på at bidrage til Verdensmål-udfordringerne.

ZEROnyt læsere tilbydes en unik rabat på 15% ved køb af konference billetter.

Brug dette link til at udnytte rabatten:

https://www.conferize.com/impact-the-future/event/p/tickets/ITFambassador15

Cookiepolitik