Lige nu samler Danmarkshistoriens største klima-brainstorm støv hos regeringen – og det er trist

Regeringens klimapartnerskaber afleverede deres rapporter for et halvt år siden, og nu har det varet længe nok med opfølgning og sektorkoblinger.

Af Peter Rathje

”Tak skal I have, vi vender tilbage”.

Sådan lød budskabet fra regeringen til danske virksomheder i marts. Stort set uden politisk bevågenhed måtte erhvervslivets klimapartnerskaber for seks måneder siden i al stilfærdighed aflevere deres rapporter, mens regeringen fokuserede på at få pandemien under en kontrol. Der var tilsyneladende ikke politisk overskud til, at klima-og energiminister Dan Jørgensen og hans ministerkolleger offensivt tog fat på de ikke færre end 365 anbefalinger fra de 13 klimapartnerskaber – og satte sig for bordenden af klimaomstillingen.

Et halvt år er gået

Her et halvt år efter er vi mange, der stadig venter utålmodigt: Hvordan vil regeringen håndtere de branche-input, iagttagere har kaldt ”Danmarkshistoriens største klimabrainstorm”. Forhåbentlig ender de mange anbefalinger ikke som 13 støvede rapporter på en topembedsmands kontor.

Senest har ledende erhvervs- og branchefolk fra klimapartnerskabet for byggeri og anlæg udtrykt frustration over, at regeringen end ikke har reageret på forslag, der var lige til at gå til. Eksempelvis et lovkrav om, at hver eneste ny bygning skal forsynes med et CO2-regnskab for hele dens levetid.

Naturligvis skal man ikke være blind for, at de forskellige brancher har drevet lobbyisme på medlemmernes vegne. Og at regeringen bør kigge de konkrete anbefalinger kritisk efter i sømmene.

Tænk i sektorkobling

Allervigtigst er det imidlertid at tjekke, hvor der er overlap mellem de mange anbefalinger, og hvor der kan opstå ekstra klimagevinster ved at krydsbefrugte tiltagene: Klimapartnerskaberne har – pressede på tid – siddet hver for sig som ”sektor-siloer”, branche for branche. Næste fase bør være at få en tværgående tænkning og afstemning op at stå: Hvis 70 procent målet skal nås, skal Danmark langt mere effektivt udnytte sektorkoblingsmulighederne.

Landbrug og energisektor går sammen

Nogle klimapartnerskaber er af egen drift gået i gang med at samarbejde på tværs og foreslå overlappende løsninger.

Eksempelvis gik direktørerne fra Landbrug & Fødevarer og Dansk Energi – to interesseorganisationer, der har leveret sekretariatsbistand til hvert sit klimapartnerskab - forleden ud med et fælles udspil til, hvordan regeringen kommer ud af det politiske dødvande med at få råd til at tage såkaldte lavbundsjorde ud af intensiv landbrugsdrift. Et markant klimabidrag, men milliarddyrt og politisk op ad bakke, hvis det skal klares via finansloven i konkurrence med minimumsnormeringer i børneinstitutioner og en pension til Arne og andre nedslidte.  

To fluer med ét smæk

De to interesseorganisationer slog til lyd for, at der skabes et privat marked for, at solcelle-developere og vindmølle-investorer kan opkøbe eller leje lavbundsjord for egne midler. Regeringen skal blot skabe de juridiske rammer.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om det er et godt eller dårligt forslag, men det er et eksempel på den efterlyste sektorkobling – at forskellige sektorer krydsbefrugter hinanden og ad den vej anviser nye brancheoverskridende løsninger.

Det 14. klimapartnerskab

Her i Sønderborg-området er vi – i al ubeskedenhed – meget langt fremme med netop at tænke og handle på tværs af sektorer og har siden 2007 opnået store resultater med den metode: Vi har tilladt os at kalde det for ”det 14. klimapartnerskab” og dermed være en smule polemiske over for regeringen, der endnu ikke sat sig for bordenden og skabt en tværgående køreplan og samarbejdsstruktur for det videre samarbejde med bl.a. klimapartnerskaberne.

Organisering af samarbejdet afgørende

Det lokale klima-aftryk i Sønderborg er markant på vej ned – langt mere end i det øvrige Danmark. Det kan vi dokumentere. Et langt stykke ad vejen skyldes det lokale ildsjæle, men først og fremmest handler det om organisering: Lige fra starten i 2007 blev ProjectZero-projektet etableret som et offentligt-privat partnerskab med bl.a. Danfoss, Sønderborg Kommune og forsyningsselskaberne, som sammen driver og faciliterer et forpligtende samarbejde.

Forleden faciliterede ProjectZero intet mindre end et virtuelt ”SummerSummit”, hvor 65 engagerede lokale ledere og interessenter samlet i otte forskellige arbejdsgrupper krydsbefrugtede hinanden, udvekslede ideer og handlingsplaner på tværs. Og allervigtigst: Gav hinanden håndslag på, hvordan hver arbejdsgruppe hver især skal arbejde, tema for tema, og spille hinanden bedre de næste 12 måneder. Grupperne repræsenterer hver sin lokale samfundssektor – lige fra landbruget over transportområdet til private boligudlejere.

Energibyerne viser vejen til bysamarbejder

De syv danske energibyer Frederikshavn, Skive, Ringkøbing-Skjern, Horsens, Middelfart, Høje-Tåstrup og Sønderborg er andre eksempler på, hvordan man lokalt kan styrke sektorkoblingen og best practice-samarbejde om klimaudfordringerne.

Med andre ord: En stor del af sektorkoblingen kan forløses og forankres lokalt. Vi er i gang. Men det vil bestemt hjælpe os, hvis også regeringen kommer i arbejdstøjet, blandt andet ved at genbesøge de 365 anbefalinger fra klimapartnerskaberne og forslagene fra Klimarådet, tænke i handlinger og tværgående løsninger og rydde hindringer ad vejen.

Netop vellykkede sektorkoblinger kan blive en klima-gamechanger; så vi er mange, der utålmodigt venter på, at regeringen ”vender tilbage” og sætter handling bag klima-ambitionerne. 

24. september 2020

Cookiepolitik