ProjectZero: Corona-krisehåndteringen kan ikke kopieres i klimakrisen

DEBAT: Hvor coronaudbruddet opfattes som en undtagelsestilstand og har ét let kommunikerbart fjendebillede, er klimaændringerne langt sværere og komplekse at begribe og tackle, skriver Peter Rathje fra ProjectZero i Sønderborg.

Bragt i Altinget.dk (af Peter Rathje)

En lille forsmag på reaktionsmønstrene fik vi, da Klimarådet forleden kom med sin rapport, skriver Peter Rathje.

En lille forsmag på reaktionsmønstrene fik vi, da Klimarådet forleden kom med sin rapport, skriver Peter Rathje. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Direktør for ProjectZero, offentlig-privat klimapartnerskab i Sønderborg-området

Det er tankevækkende at se, hvordan den globale virustrussel fører til hurtig handling internationalt, mens klimakrisen indtil nu hovedsagelig kun har ført til endeløse diskussioner.

Lige så tankevækkende er det at se, hvordan statsminister Mette Frederiksen træder i karakter som landets leder og tager konkrete håndfaste initiativer, dag for dag, uden at komme i modvind. Og at vi danskere – med få undtagelser – retter ind og følger de nationale råd.

En tilsvarende resolut håndtering af klimakrisen ville blive mødt med protester. Nok skyldes begge kriser naturkræfter, som vi ikke kan kontrollere, men så hører lighederne også op.

Én let kommunikerbar trussel
Hvor coronaudbruddet opfattes som en (kortvarig?) undtagelsestilstand og har ét let kommunikerbart fjendebillede, den forbandede virus, er klimaændringerne langt sværere og komplekse at begribe og tackle følelsesmæssigt og intellektuelt. De er netop ikke af midlertidig karakter og dermed ikke en art undtagelsestilstand, tværtimod.

Klimaforandringerne kommer langsomt snigende, år for år, og forstærkes og gør sig permanent sig med tiden, ligesom den nationale værktøjskasse er langt mere sammensat end at lukke grænser og bede folk spritte deres hænder af.

Hvor bekæmpelsen af covid-19 egner sig til top-down-kommunikation fra sundhedsmyndigheder og regering til at kalde på nationalt sammen- og mådehold og til enestående hurtige, politiske beslutninger og trepartsforhandlinger i turbotempo, vil det blive et politisk minefelt at diktere ovenfra, hvad danskerne skal stille op over for klimaet: Fjenden er ikke en udefrakommende virus, men muligvis den måde, vi lever på.

Klima-uenigheden vil blive genvækket
Hvor virustruslen har åbnet statskassen på vid gab, og hvor alle – politiske partier, lønmodtagere, erhvervsliv og interesseorganisationer – støtter entydigt op om regeringen, vil paratheden til tilsvarende at investere i klimatiltag for alvor blive testet og genvække uenigheden, når Danmark en dag kan vende tilbage til en nogenlunde normal tilstand.

Tyngdepunktet i klimadebatten vil muligvis flytte sig fra at redde verden til at redde danske arbejdspladser.

En lille forsmag på reaktionsmønstrene fik vi, da Klimarådet forleden kom med sin rapport. Appetitten på eksempelvis at udskrive nye CO-skatter til forurenerne kunne ligge på et meget lille sted, ikke mindst hos regeringen.

Interessant vil det også blive at følge, hvad regeringen, Folketinget og embedsmændene vil stille op, når de i den kommende tid skal stykke anbefalingerne sammen fra de 13 klimapartnerskaber, der branche for branche er kommet med deres bud på nationale handlingsplaner.

Det 14. klimapartnerskab
Men heldigvis er der også andre muligheder end at lægge forslag fra Klimarådet, erhvervslivet og organisationsverdenen oven i hinanden i en stor bunke, vælge de bedste ud og håbe på, at det tilsammen lander på de 70 procent i 2030.

Her i Sønderborg-området har vi fokus på det 14. klimapartnerskab. Store som små virksomheder har sammen med kommunen, borgerne og andre lokale ildsjæle i praksis vist, at man på tværs af den private og offentlige sektor kan arbejde konkret og målbart med klimaudfordringerne – og opnå fine resultater sammen.

Som navnet på vores offentlig-private partnerskab, ProjectZero, antyder, er visionen, at vi i Sønderborg-området skaber et CO2-neutralt energisystem i 2029 – et år, før regeringens 70-procentsmål skal indfries.

For meget silotænkning
Vi mener, at der måske er lige lovligt meget silotænkning i regeringens samarbejdsprojekt med forskellige grene af erhvervslivet. Derfor kalder vi vores tværgående samarbejde for det 14. klimapartnerskab, underforstået at den form for tænkning kan give et ekstra input til regeringens værktøjskasse.

Det lokale erhvervsliv har sammen med uddannelsesinstitutionerne, boligselskaberne, boligejerne, rådhuset og lokale foreninger været i gang med det ambitiøse Sønderborg-projekt i 13 år.

Og opbakningen er stor: Det er stærkt motiverende for alle involverede at se, at klimatrykket ikke alene falder, men at vi netop ved det forpligtende samarbejde på tværs af brancher og sektorer samtidig kan skabe nye grønne jobs og nye muligheder for erhvervslivet.

En lignende foretagsomhed ser vi hos vores seks samarbejdspartnere, Energibyerne, der ligeledes vil vriste sig fri af fossile brændstoffer og involvere erhvervslivet og borgerne.

To budskaber fra Sønderborg
Derfor vil ProjectZero gerne i denne nationale krisestund sende to budskaber til landspolitikerne: Det, der umiddelbart synes at virke i den nationale krisehåndtering og -kommunikation over for coronatruslen, kan ikke kopieres, når det gælder klimaet.

Naturligvis skal der være en top-down-proces: vedtagelse af ny lovgivning, ændrede rammebetingelser, pisk og gulerødder fra regering og Folketing. 

Men lige så vigtig er en bottom-up-proces: at lokale projekter som ProjectZero, hvor initiativerne vokser nedefra og faciliteres og forankres på tværs af sektorer i åbne processer, nyder yderligere fremme.

Det andet budskab er, at vellykket klimakrisehåndtering også handler om at give befolkningen håb. Lige nu kryber danskerne frygtsomt sammen og venter på endnu et coronapressemøde fra regeringen, mens vi håber på, at sygdomskurven knækker.

Klima-genvejen er en anden: at engagere og motivere lokale kræfter, som vi gør det i Sønderborg-området. Og demonstrere og dokumentere undervejs, at det nytter at gøre en forskel. At vaccinere befolkningen med håb om en bedre fremtid.

19. marts 2020

Cookiepolitik