På lørdag slukker vi lyset for at vise vores respekt for planetens begrænsede ressourcer

På lørdag slukker vi lyset en time og viser dermed vores respekt for planetens begrænsede ressourcer. Deltag i WWF Earth Hour, som afvikles i hele verden på lørdag den 28. marts, klokken 20.30 - 21.30, hvor alle opfordres til at slukke lyset i en time. 

Af ProjectZero

Earth Hour handler om at stå sammen og sætte fokus på vores planets begrænsede ressourcer.

Sidste år slukkede tusindvis af mennesker lyset i deres hjem og ikoniske bygninger som Eiffeltårnet i Paris, Empire State Building i New York og Operahuset i Sidney blev mørkelagt. 

Handlingen er symbolsk, for vi skal sænke vores udledning af CO2, og vi skal satse endnu mere på grøn og vedvarende energi i fremtiden.

Vi skal finde de steder, hvor det giver mening at omstille vores energiforbrug til grøn energi, som vi høster lokalt. Det kan være udskiftning af oliefyret med en varmepumpe eller kørsel i el-biler i stedet for benzin og dieselbiler.

Når vi slukker lyset på lørdag, er det for at vise, at ProjectZero visionen om den grønne omstilling af Sønderborg-området er noget, vi alle kan tage del i.

Det kræver en omstilling hos os alle i dagligdagen, for vi skal blive bedre til at bruge den grønne strøm, når den stammer fra en grøn og vedvarende produktion.

Stå sammen med tusindvis af andre mennesker i hele verden – sluk lyset på lørdag den 28. marts, klokken 20.30 - 21.30. 

28. marts 2020 kl. 20:30 - 21:30

Cookiepolitik