Håndværkerne klæder sig på til fremtiden

Foråret er reserveret til håndværkere og andre byggefolk, der vil være klogere på klimatilpasning, energirenovering, salg og Lean hos EUC Syd. Med de to næste kurser på EUC Syd, som finder sted i marts og april måned, har EUC Syd den seneste tid haft mere end 350 personer igennem opkvalificerende kurser til folk i byggebranchen.

Af Karin Lemtorp

Håndværkere skal blive bedre til at spotte andre tiltag i de private hjem end lige dem, som er indenfor deres eget fagområde samt vide hvad der rører sig i branchen. Målet med en række efteruddannelseskurser, som EUC Syd i samarbejde med BC Syd nu vil etablere, er at håndværkerne i denne omgang bliver stærkere indenfor salg, service og bygningsreglement samtidig med at de bliver mere effektive i deres processer.

”Vi er af den overbevisning, at de håndværkere der formår at se boligen som en helhed, og ikke kun fokuserer på deres eget speciale, er dem, der løber med kunderne i sidste ende. Derfor synes vi også, at det er så vigtigt, at vi får opgraderet håndværkernes kompetencer allerede nu, så de kan øge deres omsætning betydeligt i fremtiden” siger afdelingschef Jan Kleemann fra EUC Syd.

Håndværkerne er ligeledes positive overfor muligheden for at efteruddanne sig indenfor bl.a. salg og service samt energirenovering. Kim Jeschko, installatør og indehaver af NH Jespersen, er en af de deltagende virksomheder. ”Sidste kursusforløb var stort set hele virksomheden afsted. Vi ved af erfaring, at salg og service ofte går hånd i hånd, og det er derfor vigtigt at hele virksomheden bliver opdateret, således vi alle kan yde den bedste service for vores kunder.” De løbende tilføjelser til bygningsreglementet og nye muligheder indenfor energirenovering bevirker, at det kan være udfordrende for håndværkere og andre fagfolk at holde sig ajour.  ”Vi lever af at energiforbedre, og det er derfor oplagt, at vores medarbejdere er opdaterede, således vi kan finde den mest energieffektive og komfortable løsning for brugeren.” siger Kim Jeschko afslutningsvist.

11. marts 2020

Tilmeld din virksomhed i dag

Nåede din virksomhed ikke at tilmelde sig til dette kursus, har I muligheden igen d. 22 april.

Kontakt Charlie Lemtorp 53 70 20 15 for tilmelding og yderligere info.

Cookiepolitik