Familien Nielsen fra Hørup er med på den grønne bølge

For familien Nielsen i Hørup var det ikke et svært valg da de fik tilbudt fjernvarme i deres parcelhus – fjernvarmen er en nem, bekvem og stabil varmeløsning og derfor blev familiens naturgasfyr også skrottet til fordel for fjernvarmen.

Af Nanna Winther

I maj 1970 købte Karen og Poul Nielsen deres nuværende hjem i Hørup. Dengang var parcelhuset kun et år gammelt og udstyret med et oliefyr. Oliefyret har dog i lang tid været skrottet. I 80’erne blev oliefyret udskiftet med et naturgasfyr – men nu er også naturgasfyret fortid og familien kan nyde at have fået fjernvarme i deres hjem.

 

”Vi bliver hele tiden klogere og får smartere og bedre løsninger – og dem må vi vælge” nævner Poul mens han tager en slurk af sin kaffe i familiens stue. Valget om at få fjernvarme var ikke svært, fra familien tog beslutningen om en ny varmekilde, til den var installeret, var der ikke langt. Sønderborg Varme, som er områdets fjernvarmeselskab, kunne give et attraktivt tilbud, hvor Karen og Poul blot skulle åbne døren og så blev fjernvarmen ellers installeret på 1 dag. Tilbuddet indeholdt både fjernelse af det gamle naturgasfyr og installering af den nye fjernvarme. Tilbuddet fik de i februar og de bestilte kort tid efter et besøg, for at se om de kunne få fjernvarme hos dem. ”Om morgenen gik de i gang og om aftenen havde vi varme igen” nævner Poul tilfreds og kigger på den grønne streg i haven, hvor græsset er ved at gro frem igen. I stedet for at grave indkørslen op, kunne familien kobles på fjernvarmen bagom huset og gennem haven, noget der kun gjorde det endnu nemmere at få installeret ny varme i hjemmet.

 

Poul viser hvordan Sønderborg Varme gik gennem haven i stedet for indkørslen da fjernvarmen skulle installeres i deres hjem – det tog kun én dag og så var der ny varmekilde i huset.

 

Nu skal familien ikke længere bekymre sig om service på naturgasfyret eller om dyre dele skal skiftes ud for egen regning, det hele kører og Poul og Karen føler sig trygge med deres nye løsning: ”Får vi problemer skal vi ikke selv bøvle med det.” siger Poul og fortsætter ”Vi kan med ro i sjælen tage ud i sommerhuset eller på ferie og skal ikke bekymre os om noget imens vi er afsted.” Familien har tilvalgt overvågning af eventuel lækage og kan derfor tage på tur uden bekymringer, fordi der er hele tiden er nogen som holder øje med, at der ikke springer et rør i deres hjem, mens de er afsted. ”Vi blev en smule nervøse da radiatorerne skulle trygprøves – men det gik heldigvis rigtig godt og alle vores termostater, som alligevel stod til udskiftning, blev skiftet” fortæller Poul.

 

En helt anden fordel som hverken Karen eller Poul havde forudset ved at få fjernvarme er, at de nu har meget mere plads i deres bryggers. ”Vi har fået meget mere plads til opbevaring i bryggerset efter vi har skiftet til fjernvarme, fordi den fjernvarme unit der er blevet installeret bruger mindre plads en naturgasfyret og den varmtvandsbeholder vi før havde opbevaret herude.” nævner Karen og fortsætter: ”Nu kan vi opbevare flere madvarer og ting herude, og når først skydelågerne er sat på skabet kan vi gemme det hele væk.”

 

Fjernvarme unitten fylder ikke meget – derfor er der kommet mere luft og opbevaringsplads i familiens bryggers.

 

Familien valgte at få fjernvarme på grund af den attraktive pris som Sønderborg Varme kan tilbyde med deres nuværende tilbud på tilslutning til deres fjernvarme, og skulle det gamle naturgasfyr gå i stykker skulle de alligevel have noget nyt. Samtidig tiltalte det familien at det var en nem og enkel løsning, hvor de ikke selv skulle stå for noget. ”Jeg tror næsten alle på vejen har fået fjernvarme” siger Poul, også en af naboerne skyndte sig at bestille ny varmeløsning da han hørte om de gode tilbud som Poul og Karen havde fået.

 

Det er ikke kun i deres hjem at familien Nielsen har valgt en grøn varmeløsning også i sommerhuset er der sket nyt – følg med i uge 28, hvor vi besøger Poul og Karen i deres sommerhus på Sydals.

 

24. juni 2020

Overvejer du og din familie om i skal have fjernvarme?

Du kan finde dit lokale fjernvarmeselskab her.

Bor du ikke i et område hvor der er mulighed for fjernvarme – kan du få en varmepumpe, som også er en nem og stabil varmekilde. Find din lokale VVS’er her og hør mere.

Hvordan virker fjernvarme?

På Videncentret Bolius' hjemmeside, kan du blandt andet blive klogere på hvordan fjernvarmen fungerer, også i din bolig, hvor meget vedligeholdelse der er hvis man har fjernvarme, samt hvor længe et fjernvarmeanlæg holder.

Læs mere her.

Cookiepolitik