Følg Familien Nielsens grønne rejse

I sidste ZEROnyt mødte vi familien Nielsen fra Hørup som har fået fjernvarme installeret i deres hjem i Hørup – denne uge møder vi igen familien til en snak i deres sommerhus som med en luft-luft varmepumpe er blevet mere klimavenlig.

Af Nanna Winther

Familien Nielsen har for nyligt investeret i fjernvarme i deres helårs bolig i Hørup. Valget om fjernvarme var ikke svært – det var en billig løsning, som var nem og bekvem for familien. Nu skal de ikke længere bekymre sig om service på det gamle naturgasfyr og har fået overvågning for mulige lækager i hjemmet. Og som Povl siger: ”Vi bliver hele tiden klogere og får smartere og bedre løsninger – og dem må vi vælge.”

Udover at familiens hjem er blevet grønnere, har de også taget skridtet videre mod at gøre deres sommerhus grønnere – Povl og Karen har købt en luft-luft varmepumpe til sommerhuset.

 

Povl og Karen foran deres sommerhus på Sydals.

 

Sommerhuset på Sydals byggede familien selv i 1977 med hjælp fra et firma i Nordjylland, grunden købte de af en mand de mødte da de var ude og kigge på et andet sommerhus. Dengang var der ikke mange sommerhuse i området – kun naboens sommerhus stod der da familien købte grunden, hvor de byggede deres drømme sommerhus.

 

Huset har ændret sig en del siden: ”Sommerhuset var dengang vi byggede det brunt med grønne bjælker og røde vinduer, lige i 70’er sjælen” nævner Karen og smiler. Huset er sidenhen blevet malet i grå nuancer og der er kommet nye vinduer, som er ny-malede og står flotte og hvide, og nu er der også kommet en luft-luft varmepumpe i sommerhuset.

 

Varmepumpen anskaffede de efter at de havde besøgt en bekendt som også havde fået en luft-luft varmepumpe i sit sommerhus: ”Vi havde hørt fra en bekendt at det var godt med en luft-luft varmepumpe, vi fik at vide at der kommer en helt anden luft – og det oplever vi nu, der er slet ikke indelukket når vi kommer ud i sommerhuset som før.” nævner Karen.

 

Familien undersøgte forskellige tilbud, fik en installatør ud og kigge i sommerhuset og valgte efterfølgende den leverandør som de mente havde den bedste varmepumpe og pris til deres behov – i marts måned fik de deres nye luft-luft varmepumpe installeret.

 

Povl viser den støjsvage varmepumpe frem på siden af sommerhuset.

 

Karen og Povl bruger mest sommerhuset om sommeren, men deres børnebørn låner det ofte i de koldere måneder. Her kom elradiatorerne i brug, og der kunne Povl godt se ideen i at supplere med en varmepumpe: ”Måske kommer vi også selv til at bruge sommerhuset mere i de kolde vintermåneder nu hvor vi har fået varmepumpen” fortæller Povl ”Elradiatorerne kan supplere varmepumpen i de kolde måneder, men vi tror varmepumpen vil være nok i vores lille sommerhus” supplere Karen.

 

Familien glæder sig over deres nye varmepumpe i deres sommerhus og til at bruge mange timer sammen med børn og børnebørn både i varme og kolde måneder.

 

Inde delen fylder ikke meget og er udstyret med en sensor, som kan finde ud af hvor folk er i stuen og derved blæse luft i den rigtige retning.

8. juli 2020

Grønt sommerhus?

Vil du have mere inspiration til hvordan du får et grønnere sommerhus, så kan du læse mere her.

Cookiepolitik