Ungeklimarådet: Kører det efter planen?

Sønderborg Ungeklimaråd, Nyt Europa og FN-Forbundet inviterer indenfor til debat om grøn energi, omstilling og transport, samt lancering af det nye, spændende unge-initiativ, EYES (Engaging youth in sustainable energy) - og du er inviteret!

Af ProjectZero

Den grønne omstilling i vores energi- og transportsektor kører ikke ligefrem på skinner.
Det er dyrt for danskerne at investere i elbiler. Hvor i debatten er bæredygtig brændstof, som fx brint, overskudsstrøm og biogas fra affald til særligt den tunge trafik?
Hvor skal den bæredygtige omstilling i transportsektoren komme fra? Unge viser i højere og højere grad drive for at sætte sig i chaufførsædet og tage styringen for dette skift. Men hvordan sikrer vi engagement - og dernæst at engagementet bærer frugt for de unge?

  • Borgmester i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen, vil byde velkommen til dagens arrangement
  • Danmarks transportminister, Benny Engelbrecht, vil tale om de grønne fremskridt i transportsektoren og fortælle os om den politiske vinkel i dette store emne
  • Jacob Planch fra Den Grønne Studenterbevægelse vil stille skarpt på ungeengagement i klima og grøn omstilling


Efter oplæg vil der være debat om løsninger og nye initiativer inden for temaet.

Dette arrangement er produceret med økonomisk støtte fra den Europæiske Union, Europanævnet. Afholderen af dette arrangement er alene ansvarlig for indholdet. Arrangementet afspejler på ingen måde EU’s eller Europanævnets holdninger.

30. januar 2020 kl. 19:00 - 21:00

Pris: Gratis entré

Praktiske informationer

Arrangementer bliver afholdt i Sønderborghus: Martin Nyrops Plads 2, 6400 Sønderborg
 
Tilmeld dig her
 
 

 

 
 

Cookiepolitik