Sønderskov-Skolens energiby

Hele 8. årgang på Sønderskov-Skolen har arbejdet med at frembringe deres bud på en klimavenlig by. Projektet endte ud i en stor model, de har vist frem flere forskellige steder i Sønderborg.

Af Henrik Bielefeldt

På Sønderskov-Skolen har eleverne i 8. klasserne haft travlt med at lave deres forslag til en klimavenlig by anno 2029. Byen er elevernes bud på, hvordan Sønderborg kan gøres til Verdens bedste by at bo i.

Eleverne har været delt op i grupper, der hver har arbejdet med et udsnit af byen som så er blevet samlet til en stor model. Opgaven bestod i både, at bevare eksisterende bygninger, men også komme med deres ideer til hvordan, byen kunne komme til at se ud med huse, butikker og skoler.

”Eleverne har startet med  at lave en plantegning over byen og finde ud af, hvordan de kunne gøre deres del af byen klimavenlig. Da plantegningen var færdig havde vi besøg af Projekt Zero som kom og gav feedback på det arbejde de havde lavet.” Fortæller Henrik Fenneberg, lærer fra Sønderskov-Skolen. 

Modellen blev vist frem på skolen for både elever og forældre, hvor eleverne fra 8. klasse stod klar til at svare på spørgsmål omkring deres ideer, herefter har modellen været rundt i byen.

”Da modellen var færdige, var vi alle meget tilfredse og stolte, og heldigvis er den ikke kun blevet vist frem på skolen, men har været rundt i byen. Den har været i Borgen, på Alsion og skal her efter på Jyllandsgade, hvor forvaltningen ligger.” Fortæller Henrik Fenneberg.

Eleverne har undervejs i projektet lært mere om klimaet og hvad vi hver især kan gøre for, at nedbringe vores klimaaftryk.“Vi tænker mere klima nu og er blevet mere bevidste om konsekvenserne, hvis ikke der gøres noget.” Siger Sofia Aagaard Nielsen, elev på Sønderskov-Skolen og tilføjer, “Men man skal altså ikke bare snakke om tingene. Vi skal gøre noget”.

15. januar 2020

 

Cookiepolitik