Ejer du Årets Energibolig 2020?

Er du ejer af Årets Energibolig 2020? Har du renoveret din bolig, så dit hjem er blevet mere energirigtigt? Så har du nu chancen for at vinde 5.000 kr. eller et gavekort til Alsik samt en energirådgivning/energimærkning af din bolig, lavet af Botjek. Læs mere om hvordan du kan være med i konkurrencen om Årets Energibolig 2020 her.

Af Nanna Winther

Ejer du Årets Energibolig 2020? Så læs med her:

Alle kan være med i konkurrencen om Årets Energibolig 2020. Det kan være en bolig, hvor der er lavet mange forbedringer og hvor der er lavet en stor investering. Men det kan også være mindre projekter, hvor der er fokus på god udnyttelse af ressourcer og energirigtig adfærd.

 

Broager Sparekasse og ProjectZero står bag initiativet, som skal sætte energirigtig renovering og adfærd på dagsordenen for boligejere. Håbet er, at initiativet er med til at inspirere flere i området til at gå i gang og sprede de gode historier og erfaringer.

"Vi har igennem en årrække været en aktiv medspiller i Sønderborgs vision om CO2-neutralitet. Vi tilbyder vores kunder særligt gode vilkår, hvis de låner penge til energiforbedringer i boligen, det gør vi både fordi det giver god mening økonomisk, men vi mener også, at vi alle sammen har et ansvar og kan bakke op om den grønne omstilling. Med dette initiativ vil vi gerne sætte større fokus på dem, som allerede har gjort noget - dem der kan gå forrest, og være gode eksempler for alle os andre. På den måde kan vi forhåbentligt være med til at skubbe på, så der er flere, der vælger at energirenovere deres bolig." fortæller underdirektør i Broager Sparekasse Morten Vestergaard.

 

Der er udvalgt en række kriterier som juryen vurdere ud fra, disse 4 kriterer vil have indflydelse på hvem der kåres som vinder af Årets Energibolig 2020:

  • Eksempelværdi
  • Økonomi og værdiforøgelse
  • Energibesparelse
  • Æstetisk udtryk

 

 

Har du spørgsmål til konkurrencen, så er du velkommen til at kontakte Pernille Beck, Broager Sparekasse på 7418 3838.

 

 

 

15. januar 2020

Cookiepolitik