EUC Syd kører nu på biogas

I januar har EUC Syd i Sønderborg udskiftet medarbejderbilen til en VW Up, der kører på CO2-neutral gas og oplyser i en pressemeddelelse, at faktisk har EUC Syd fået to gasbiler, som man fremover vil kunne se rundt omkring i Sønderjylland.

Pressemeddelelse EUC Syd

Når de nye biler kører på gas,afgiver de reelt 79 g/km, men det er CO2-neutralt, idet gassen er lavet på blandt andet gylle og affald, der ville afgive samme mængde CO2, hvis den i stedet var udlagt på marker eller blevet brændt af.

Faktisk regner EUC Syd med at reduktionen ved at fremstille biogas af husdyrsgødning til cirka 180 procent, fordi både landbruget og transportsektoren har udbytte af metoden.

“EUC Syd arbejder hele tiden på at omstille skolen i en bæredygtig retning. Vores erklærede mål er at omlægge skoledrift og transport, så vi er CO2-neutrale i 2029. Bevidsthed om bæredygtighed, klimakompetencer og energi er selvfølgelig også en vigtig del af vores uddannelsesindsatser – det er det perspektiv og mål vi har på vores ungdoms- og efteruddannelse”, siger vicedirektør Hans Lehmann i en pressemeddelelse.

“Det er ikke i alle byer vi får udskiftet til en biogasbil med det samme, fordi der i Danmark endnu kun er få muligheder for tankning. I Sønderjylland findes kun én – i Ragebøl – så derfor kan det ikke praktisk lade sig gøre at have gasbiler i alle vores byer – endnu”, siger Finn Rasmussen, der er bygnings- og arbejdsmiljøchef på skolen.

EUC Syd arbejder på alle fronter ud fra en miljøbevidst tilgang og har blandt andet skiftet til el-drevne robotplæneklippere rundt om på skolens forskellige adresser ligesom 19 hektar ikke-bebyggede arealer er omlagt til ‘Vild-med-Vilje’.

“Det gør vi både for ikke at belaste grundvandet og for at pleje biodiversiteten, De steder, vi bliver nødt til at fjerne ukrudt – for eksempel fortove og flisearealer – gik vi sidste år fuldstændig væk fra sprøjtegift. Vi er fra og med 2019 helt pesticidfri og bruger i stedet få gange om året at udlægge varmt skum lavet af majs- og kokussukker, så metoden er naturlig og miljøneutral”, siger Finn Rasmussen.

12. februar 2020

Biogas og andre brændsler

Gas til transport

Cookiepolitik