Julens hygge er ikke godt for indeklimaet

Stegeos og stearinlys giver inflammation i næse og lunger, viser ny undersøgelse fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Af Realdania

Det er svært at forestille sig en dansk jul uden en and eller en steg i ovnen. Og det er heller ikke rigtig jul uden levende lys på træet. Sådan er det også hjemme hos ph.d.-studerende Karin Rosenkilde Laursen, men normalt er stearinlys en undtagelse, reserveret til særlige lejligheder. Når der steges, er døren lukket ud til køkkenet.  

Karin Rosenkilde Laursen står nemlig bag en ny undersøgelse fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, hvor hun og kollegerne har set nærmere på, hvilke akutte helbredseffekter der opstår hos mennesker, der udsættes for ultrafine partikler fra netop stegeos og stearinlys. Indtil videre er konklusionen, at begge dele giver inflammation i næse og lunger, og at deltagerne selv siger, at de får det dårligere med tiden. 

De 36 deltagere i studiet er alle ikke-rygende astmatikere mellem 18 og 25 år.

”Formålet har været at finde ud af, hvad vores indeklima kan forårsage hos os mennesker. Hvad der helt konkret sker i kroppen, når den udsættes for partikelforurening. Derfor har vi arbejdet med astmatikere i undersøgelsen, for de er særligt sårbare, og resultaterne kan derfor hurtigere ses,” forklarer Karin Rosenkilde Laursen. Hun tilføjer, at resultaterne ikke med sikkerhed kan overføres til personer uden lungesygdom. 

”Men da ti procent af befolkningen er astmatikere, er det under alle omstændigheder en stor gruppe, og derfor er det godt at vide, hvordan de reagerer på de ultrafine partikler,” siger hun. 

Udført i klimakamre 

Undersøgelsen er udført i to særlige rum på Aarhus Universitet. Nærmere bestemt i to klimakamre, der er udført i rustfrit stål, og hvor luften, der føres ind, renses gennem en række filtre, så den er helt ren. Stålet gør samtidig, at der ikke er afgasning fra materialerne, og det er nemt at rengøre.   

”Vi har et stort og et lille kammer, og det er et unikt setup. Det betyder, at vi kan lave eksponeringen i det lille kammer, mens deltagerne sidder i det store kammer og dermed ikke ved, hvad de udsættes for. I det lille kammer har vi haft henholdsvis stegt flæsk i ovne eller en række stearinlys tændt, og luften herfra er så ført via et rør over i det store kammer – hvor der har været et lille undertryk. Luften fra de to kamre er således til sidst blevet blandet sammen. På den måde har vi kunnet blinde undersøgelsen, for deltagerne har ikke kunnet se, hvad de blev udsat for,” siger Karin Rosenkilde Laursen.  

Deltagerne var dog ret hurtige til at gætte den stegte flæsk, for duften kunne ikke holdes ude af forsøget. 

”Det kan selvfølgelig have en vis betydning for de selvrapporterede symptomer, men det påvirker sjældent de objektive målinger,” siger hun.

Næsen løber og FeNo falder

Endnu er alle data fra undersøgelsen ikke kommet ind, men der er helt tydelige tegn på, at kroppen reagerer, når den udsættes for de ultrafine partikler fra stegeos og stearinlys. Således viser resultaterne indtil videre, at næsevolumen mindskes blandt drenge efter eksponering for stegeos, fordi slimhinderne hæves, og at stegeos fører til højere grad af øjenirritation, stoppet næse, hvæsende vejrtrækning, hovedpine, trykken for brystet og kvalme. Stearinlysene fører til højere grad af hostefornemmelse, næseirritation og døsighed sammenlignet med eksponering for ren luft hos både drenge og piger, og så falder FeNo – nitrogenoxid i udåndingsluften – hos drenge, der udsættes for stearinlys. Hvorfor drengene tilsyneladende påvirkes på en anden måde end pigerne, ved Karin Rosenkilde Laursen ikke endnu, men der arbejdes med data for at finde svaret. 

Væsentligt at simulere den virkelige verden så meget som muligt   


”Det vi har set i vores studier i klimakamrene, er sammenlignelige med de niveauer, der kan opleves hjemme hos folk. Vi har altså ikke overdrevet eksponeringen. Faktisk er der en god mulighed for, at det er højere i private hjem, fordi der ikke luftes så meget ud generelt, mens vi i klimakamrene har et konstant stort luftskifte. Så det er rimeligt at antage, at når der er gang i madlavning og stearinlys derhjemme, så kan mængden af ultrafine partikler i indeluften blive endog meget højt,” siger Karin Rosenkilde Laursen.  

I forsøget på Aarhus Universitet har der ikke været emhætter i brug. Karin Rosenkilde Laursen kan med sikkerhed sige, at en emhætte er gavnlig, men hun understreger, at den ikke tager alle partikler og al stegeos. Så det gode råd er at lukke døren ud til køkkenet, når der steges, og lufte grundigt ud efter.  


”Og så skal man ikke sætte ovnen til at rengøre med pyrolyse, når huset er fyldt med julegæster. For pyrolysen får antallet af partikler til at stige til vanvittige niveauer, der kan være sundhedsskadelige. Vil man gøre det, bør man gå en lang tur, mens det er i gang,” siger Karin Rosenkilde Laursen. 


For den ph.d-studerende aarhusianer har undersøgelsen også sat gang i tanker om, hvordan hendes egen familie skal bo. Det er blevet til et farvel til stearinlys til hverdag, og planerne om et køkken-alrum er også lagt lidt på hylden. 

”Hvis jeg skal tænke på, hvad der er godt for børnene, så er det bestemt ikke sikkert, at vi skal have et køkken-alrum. Så er jeg glad for at kunne lukke døren til køkkenet,” siger hun. 
 

16. december 2020

Cookiepolitik