Hvordan opnår man en besparelse på ca. 60% af sin elregning?

Hos Jutta Sko på Perlegade kender de svaret. De har skiftet alle lyskilder til LED. Nu er belysningen blevet bedre, produkterne bliver præsenteret flottere og varmen holdes nede, samtidig er det også en rigtig god forretning.


Af Jens Christian Moltke-Leth


Gulddiplomet der er udtillet i butiksviduet hos Jutta Sko.

Omstillingen kan virke som et stort projekt, og hvordan går man til en sådan opgave? Lars Eskildsen, som er ejer af butikken, lagde vægt på at være godt forberedt. Der er mange alternativer, derfor skal man have fokus på, hvilken pris man vil betale og hvilken kvalitet af lys, man ønsker. Det kan derfor virke en smule tidskrævende, men Lars Eskildsen mener, at det bestemt er godt givet ud.

For Jutta Sko var beslutningen ikke svær. ”Det er både godt for klimaet, jeg ønskede samtidigt at støtte op om ProjectZero-visionen og den økonomiske gevinst er da en ekstra gulerod”, fortæller Lars Eskildsen

Jutta Sko fik både skiftet lyset i butikken, men samtidigt lyset i alle baglokaler og på lageret. For dette store projekt lød prisen på knap 60.000 kr. Dette kan lyde af meget, men for Jutta Sko var der ingen tvivl om, at det var det rigtige at gøre.

Den årlige besparelse på elregningen er ca. 26.000 kWh, som kan omregnes til en besparelse på knap 36.000 kr. Derfor er der blot tale om en tilbagebetalingstid på knap 1,5 år.

I alt har Jutta sko skiftet 96 spots og 148 lysstofrør, hvilket har udmøntet sig i en årlig besparelse på ca. 26.000 kWh.


Borgmester, Erik Lauritzen overrækker gulddiplomet til Lars Eskildsen, Jutta Sko. 

Da Jutta Sko skulle i gang med deres omstilling talte de med tre forskellige leverandører. De endte med at vælge en leverandør, som de tidligere havde været i kontakt med i forbindelse med en udskiftning af belysningen for 10 år siden. De kendte derfor til butikken, hvilket Jutta Sko vurderede som værende en stor fordel. Inden lyset blev bestilt, blev der foretaget beregninger af, hvilken struktur lyset skulle have, og hvordan spredningen skulle være. Ud fra dette kunne der beregnes, hvor mange spots og lysstofrør, der var behov for.

Jutta Sko har i øjeblikket ikke andre ting under opsejling, men der bliver løbende tænkt over nye tiltag, de kan kaste sig over. Én ting er sikkert – lyset er ikke det sidste, der bliver foretaget ændriger på, det er blot et spørgsmål om tid, før der er et nyt projekt.

En besparelse på 60% udløser et gulddiplom til butikken. 

Er du i tvivl om, hvad du kan spare på din elregning? Tag fat i en af vores ZERObutik-partnere og hør nærmere.

11. september 2019

Vil I være ZERObutik?

Så kontakt en af vores ZERObutik-partnere:


NH Jespersen​ - 74 42 43 30

 

Elektrikeren​ - 74 42 17 50

Møldrup - 74 42 98 00

Sydjysk Eltekniq - 74 40 50 60

Hent ZERObutik-brochuren

ZEROcompany

Sønderborg fortsætter rejsen mod et CO2-neutralt Sønderborg-område i 2029 med 50 konkrete handlinger, som skal gennemføres inden 2025, som beskrevet i Roadmap2025.

Virksomheder skal gå efter nullet ved at øjne den korte tilbagebetalingstid ved at gennemføre energieffektivisering- og renoveringer for at fremtidssikre den lokale, grønne omstilling.

ProjectZero-visionen gør Sønderborg til frontløber på klimaområdet og er med til at styrke områdets omdømme, regionalt, nationalt og internationalt. Siden 2007 er Sønderborg-områdets CO2 udledning reduceret med 38,3 % og energiforbruget med 13,8 %.

Cookiepolitik