De unge sender stærkt og konstruktivt budskab fra ’100% Climate Neutrality’-konferencen i Sønderborg

Unge fra Bremerhaven i Tyskland, Frederikshavn, Kolding, og helt fra Gulbene Gymnasium i Letland var i forbindelse med den netop overståede ’100% Climate Neutrality’-konference samlet i Sønderborg.

Ungeklimarådene fra Frederikshavn og Bremerhaven har et tæt samarbejde og havde forud for konferencen besluttet at de ville bidrage med en Sønderborg ’Ungdommens klimadeklaration’. Sidenhen er ungeklimaråd i Sønderborg og Kolding blevet oprettet og blev derfor naturligvis inviteret til at samarbejde om deklarationen.

Igennem tre intense dage arbejdede de unge på en klimadeklaration. Deklarationen blev præsenteret forud for konferencens afsluttende paneldiskussion.

  • Vi er her ikke for at pege fingre eller anklage jer. Vi er her for at række en udstrakt hånd frem. Kun ved at stå sammen og arbejde tæt sammen vil vi være i stand til at overkomme de klimaproblemer verden står over for.

Sådan lød det, da repræsentanter fra ungdommens klimaråd indtog scenen i koncertsalen på Alsion i Sønderborg. Dermed var tonen en anden end da ikonet og den svenske klimaaktivist, Greta Thunberg, indtog talerstolen ved FN's klimatopmøde i New York i sidste måned og beskyldte verdens topledere for at have stjålet hendes drømme og barndom. Men alvoren og engagementet var den samme.

  • Vi står her i dag fordi vi er den første generation, som mærker konsekvenserne af klimakrisen på egen krop. Vi er samtidig den sidste generation, som har mulighed for at rette op på de skader, vi har forvoldt vores jord. Vi står her foran jer og beder om hjælp, så vi kan danne en alliance og sammen sikre et liv som er værd at leve for kommende generationer.

De unges klimadeklaration understreger, at det er er akut behov for at se klimarealiteterne i øjnene og radikalt nytænke den politiske indsats.

  • Ungdomsdeklaration er vores interne aftale. Det er vores begyndelse!

’100% Climate Neutrality’-konferenceb bød på indlæg fra ledende forskere, repræsentanter fra projekterne CITIES, EU ActNow, Energibyerne.dk og altså det ambitiøse Youth Climate Council, hvis endelige deklaration du kan læse i den fulde længde under denne artikel.

Se videoen med declerationen her

Konferencens gennemførelse var muliggjort med midler fra bl.a. Bitten & Mads Clausens Fond, LINAK og Region Syddanmark.

4. oktober 2019

Sonderborg Youth Declaration

Læs hele Sonderborg Youth Decleration her: Link

Cookiepolitik