Stolt af sit nye klimamærke

Outdoor i Centrum tænker på deres forbrug og har skiftet deres belysning til LED. De har derfor opnået en samlet besparelse, som udløser bronzemærket.

Af Kristian Krogh

Her ses indehaver, Peter Uwe Hansen, med det nye bronze klistermærke og diplom.

Outdoor i Centrum har energirenoveret butikken. Den samlede CO2 besparelse på 22 % kommer fra udskiftning af gammel belysning til LED. Derudover har de fjernvarme i butikken samtidig med, at de tænker på deres energiforbrug.

”Ved at tænke på hvad vi bruger af energi, har vi fundet ud af, at der er meget at spare. Udskiftning af gammel belysning til LED er en af de ting, vi er i gang med og har allerede sparet meget på energien”, fortæller Peter Uwe Hansen.

Fokus på adfærd

Outdoor i Centrum har fokus på deres adfærd og derved også fokus på deres energiforbrug. Outdoor i Centrum har gennemført følgende tiltag:

  • Belysning er skiftet til LED, frem for Halogen
  • Fjernvarme som varmekilde
  • Fokus på adfærd

”Nu er vi gået fra det hvide mærkat til vores nye bronze mærkat, og vi er langt fra færdige”, fortæller Peter Uwe Hansen.

LED giver besparelser, der batter

LED er en af de energirenoveringer, der betaler sig hurtigst hjem. Hvis du skifter al din belysning ud – fra enten halogen eller glødepærer til LED – har du en en typisk tilbagebetalingstid på under 2 år.

Ifølge Energistyrelsen er der mange penge at spare, hvis du skifter til LED. Hvis du udskifter 5 halogenspots på 35 watt med LED, kan du spare 4.750 kr. i hele pærens levetid.

14. november 2016

Hvad er en ZERObutik?

En ZERObutik er en butik, der har reduceret CO2-udledningen med minimum 10%. Det er en butik, der både arbejder aktivt for, og investerer i, at Sønderborg-området bliver CO2-neutralt i 2029. Billedet herunder viser det nye klimamærke.

ZERObutik

Her ses Peter Uwe Hansen, indehaver, med det nye ZERObutik bronze diplom.

ZERObutik
05-10-2016

...

Cookiepolitik