Energitilskud batter for boligejerne

Har du planer om energirenovering og har du husket at ansøge om tilskud til din renovering?
Energiselskaberne i Danmark vil gerne betale dig for dine sparede kilowatttimer, når du renoverer din bolig med omtanke for energibesparelser.
 

Skifter du din gamle varmekilde til en helt ny og grønnere installation eller fylder du mere isolering på loftet, så kan du spare på energien. Det er denne årlige besparelse som energiselskaberne gerne vil udbetale kontant i kroner og ører til dig. Tilskuddet gælder for alle de energirigtige tiltag du foretager i din bolig; udskiftning af vinduer, ny og mere isolering i hulmur eller på loft etc.

10.000 kr. i tilskud

Energivejleder Charlie Lemtorp, der til daglig vejleder og rådgiver boligejere til bedre komfort ved energirenovering, hjælper også gerne boligejerne med at hente energitilskud hjem. 

- Der er mange boligejere der slet ikke er klar over at der er enerigtilskud at få, derfor bruger jeg meget tid på at fortælle alle jeg møder om energitilskuddet. Der er tilskud til rigtig mange energibesparende tiltag. Ved nogle er energitilskuddet et lille beløb og hos andre boligejere kan det udgøre en stor del af investeringen.

Charlie Lemtorp giver her et eksempel på et energitilskud der virkelig batter:
Familien Johansen fra Vibøge på Als, har igangsat en større renovering af boligens kælderetage. En del af den omfattende renovering var til fordel for familiens energiforbrug, der kunne reduceres. Boligens årlige varmeforbrug ville falde betydeligt og denne besparelse gav familien Johansen 10.000 kroner i energitilskud til renoveringen, som blev sat direkte ind på kontoen.

Energitilskuddet kan betyde en hel del for investeringen i energirenovering, men ikke alle boligejere er klar over muligheden for det kontante tilskud – og der er hjælp at hente.
www.sparenergi.dk er en udførlig vejledning beskrevet TRYK HER

Få en energivejledning

Bedre komfort, lavere energiregning og forøgelse af boligens værdi, tre bud på hvad du som boligejer, blandt andet, kan opnå ved energirenovering. En energivejledning af boligen, inden du går igang, kan være med til at du tænker energirigtigt fra starten, opnår et højt energitilskud og til sidst modtager en rapport med prioriteret rækkefølge for de energirigtige tiltag.
Tilmeld dig en energivejledning HER

30. marts 2016

Ikke tilskudsberettiget

Eksempler på hvad du ikke kan søge tilskud til:

  • Installation af solceller

  • udskiftning af hårde hvidevarer

  • udskiftning af stationær computer til bærbar

Yderligere oplysninger

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk

 

Cookiepolitik