Boligens klimaskærm er alt det, der skiller ude fra inde: Ydervægge, vinduer, tag, hoveddør, og så videre. Der er mange penge at spare på varmeregningen, hvis du har en bolig med en god og tæt klimaskærm.
På billedet ses, hvor energitabet er fra husets klimaskærm
For mange kan det hurtigt betale sig at få efterisoleret boligen. Et velisoleret hus behøver mindre varme fra fx. fjernvarme-systemet. Din driftsøkonomi bliver væsentligt forbedret, og ikke mindst bliver det rart at være inden døre om vinteren. Isolering af klimaskærmen betyder nemlig, at du vil opleve mindre træk og kulde fra fx. ydervægge.
Isolering er første skridt
Et af de første energibesparende tiltag man bør udføre er hulmursisolering, eller ekstra isolering på loftet. Jo mindre isolering der er i forvejen, jo større vil effekten og besparelsen være.