Bright green business made in Sønderborg
Siden Nicolai F. Andresen og Lars S. Thomsen startede deres virksomhed i 2011, har de fået større viden og erfaring omkring solceller, og virksomheden er vokset til en stabil spiller på dette område.
Alle kan være med
Selvom ATsolar inden for de sidste par år også har realiseret en del store anlæg, står de også til rådighed, når det handler om mindre anlæg hos borgerne.
Nicolai F. Andresen med datter Camille ved solcelleanlægget på Alsion
- Alle bør tage del i omstillingen til vedvarende energiproduktion. Det er muligt med en ganske lille investering pr indbygger at reducere meget kraftigt i CO2-udslippet. Et lille solcelleanlæg til huset koster under 45.000 kr og vil reducere elregningen kraftigt, samt spare vores jord for enormt meget CO2 – fortæller Nicolai Andresen og fortsætter,
- Der er nu også rigtig gode muligheder for lejere eller andelshavere i boligforeninger, da det nu er muligt at lave fælles anlæg som kan dække den enkelte lejers strømforbrug uden at have fysisk kontakt til elmåleren i lejligheden.
Sønderborg start up med store planer
I dag har ATsolar syv ansatte og har siden 2012 omsat for over 100 mio. kroner. ATsolar har bygget nogle af landets største solcelleanlæg – og er bla. en del af Udenrigsministeriets danske delegation på ICCI energi messe i Tyrkiet til april - måske skal det næste solcelle-evenyr udspille sig her.