Du kender det nok. Du lod dig friste af for mange gode tilbud, og du står nu med flere poser fyldt med varer. Og hvordan får du dem nu nemmest med hjem på cyklen, uden at trække eller slingre hjem fordi alle dine vare hænger på styret?
Det har to unge iværksætter Anders Helt Lund og Nikolai Gulmann fundet en løsning på, som hedder Bikezac.
Bikezac er en cykeltaske, som let og nemt kan påmonteres cyklen, og samtidig kan den bruges som indkøbsnet. Tasken kan bære op til 13 kg, og erstatte brugen af mindst 30 poser. Dette vil give en CO2-besparelse på mere end seks kg.
Cyklisme i fokus
Bikezac ramte alle Føtex butikkerne i starten af april måned. Også Føtex i Sønderborg.
-Kunderne har allerede taget godt imod cykeltasken siger varehuschefen Henrik Frost, som viser Føtex’ specieldesignet Bikezac frem.
Cyklisme er ofte ikke det store taleemne på arbejdspladsen. Men Føtex på Perlegade, valgt at udfordre sig selv, og sætte fokus på cyklismen.
Henrik spår nemlig at over halvdelen af medarbejderne i Føtex vil kunne cykle til arbejde. Han har derfor opfordret sine medarbejder til at lade bilen stå, og bruge cyklen. Så mon ikke medarbejderne finder Bikezacen frem, så de ganske let kan få deres vare hjem.
Historien om Bikezac
Hele idéen bag Bikezacen, opstod da Anders og Nikolai skulle komme med en original idé, i sammenhæng med deres studie, international marketing and sales. Den første idé var en T-shirt med tryk, men den blev hurtigt skudt i sænk.
En dag efter undervisningen sidder de begge ved Dronning Louises bro i København. Her bemærker de en ting. Alle de cyklende havde ikke nogen nem og sikker måde, at transportere deres badetøj og varer hjem på.
De to studiekammerater begynder at brainstorme på forskellige løsninger. Det blev til flere prototyper inden det endelige produkt stod klar.
I dag er seks personer tilknyttet Bikezac, der egentligt bare startede som et studieprojekt.