For andet år i trækt tilbyder Jønnes Cykler borgerne i hele Sønderborg-området at få muligheden for at teste en elcykel.
”Vi har fået over 600 ansøgninger til projektet, så interessen har været overraskende stor. Desværre er det kun 72 ansøgere, der får mulighed for at prøve en elcykel” fortælle Jens Matthiesen indehaver af Jønnes cykler, som er positiv overrasket over den store interesse. - Vi udlåner både den traditionelle elcykel og den mere moderne elcykel, hvor batteriet er skjult i cyklen.
CO2-neutrale cykelture
Parret Harald Boye og Lone Koch er begge indehavere af en elcykel hver. Harald valgte at købe en elektrisk model, da han skulle returnere testcyklen. Harald har altid været glad for at cykle, men det har dog været svært at følge med Lone, der har haft sin elcykel i et års tid. "Lone får hurtigere fart på, hvor jeg derimod skal træde meget mere i pedalerne, og så bliver hun ofte nødt til at vente på mig" siger Harald.
Lone prøvede en elcykel sidste år. "Jeg nåede kun at cykle 10 meter, før jeg vidste at valget skulle falde på elcyklen og den skulle ikke være traditionel, men en model hvor batteriet er indbygget i cyklens stel". fortæller Lone, som den dag i dag, bestemt ikke har fortrudt sit valg.
Harald og Lone har netop fået installeret solceller på taget, så nu kan de cykle helt CO2-neutralt rundt på deres elcykler.
Fart på til arbejde
Karina Als var en af de heldige, der udtrukket til at prøve en elcykel i to uger. Karina cykler ofte til arbejde, og elcykel har gjort det endnu sjovere. Det dårlige vejr, har dog betydet, at det ikke blev til så mange cykelture som forventet.
"Jeg har 8 km til arbejde og det har været en fornøjelse at prøve elcyklen, da det tager kortere tid, og jeg skal samtidig ikke træde hårdt i pedalerne" fortæller Karina, som har haft fuld fart på elcyklen med over 30 km/t, uden problemer.
Her ses Karina Als med den elcykel, hun har testet de sidste to uger.