Således lød ambitionen da VUC i efteråret 2015 søgte Friluftsrådet om det grønne flag.
Mandag formiddag strøg flaget til tops foran VUC campus Sønderborg. Godt hjulpet af Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen, som roste skolen for indsatsen og det grønne flags stærke signalværdi ved indkørslen til centerbyen.
- Bæredygtighed ligger dybt i Sønderborgs DNA, sagde Erik Lauritzen og sendte samtidig en opfordring til at skolen, ikke kun som virksomhed, men også som organisation, arbejder videre med at få alle personer med på vognen.
Vi går til i vores eget affald
Affald har spillet en stor rolle i elevernes arbejde med natur og miljø.
Elevernes undersøgelser viser at store mængder plastaffald flyder rundt i verdenshavene, hvor de indgår i fiskenes fødekæde og til sidst ender på spisebordet.
Nye undersøgelser viser at plast og relaterede giftstoffer kan genfindes i modermælken fra ammende mødre og på den måde lukker en negativ spiral omkring konsekvenserne af vores egen forurening.
Skrald kan mætte sultne munde
Mere end 40% af verdens fødevarer spildes fra jord til bord. Og med en stigende befolkningsudvikling er der behov for øget fokus på madspild og affald.
Se elevernes Madame Skrald film som adresser denne udfordring