De har nemlig ikke lavet de store renoveringsprojekter med byggerod og hvad der ellers hører til. De har i stedet kigget på teknologien og de forskellige installationer, som de havde i huset.
Den røde villa har igennem tiden fungeret som bolig for to familier
Smart app
Hele rejsen mod energibesparelser startede da familien for 2 år siden flyttede til Sønderborg-området og fik introduceret SE's app, hvor man kan følge sit stømforbrug time for time. Her blev det klart for manden i huset, Fleming Voetmann, at der blev brugt for mange penge på strøm mens familien lå og sov.
- Vores standby-forbrug var alt for højt. Så jeg gik de hårde hvidevarer igennem, og kunne godt se, at fryseren og tørretumbleren nok ikke var de mest energibesparende, lyder det fra Fleming.
Derfor blev hvidevarerne udskiftet med nye og alle pærer blev udskiftet med nye LED-pærer.
Optimal udnyttelse af varmen
Familien har billig fjernvarme fra Sønderborg Fjernvarme. Alligevel var der en række ting, som de har gjort.
- Der er installeret smarte Danfoss-termostater
- Taget er efterisoleret og etagen udnyttes nu til beboelse
- Gammel varmtvandsbeholder er skrottet til fordel for en fjernvarme-unit, og varmerørene er blevet isoleret
Næste projekt er nye vinduer, men det bliver i forbindelse med, at de alligevel skal udskiftes. Og så vil familien vælge nogle, som passer bedre til husets oprindelige stil.