De energibesparende tiltag og renoveringer startede for 5 år siden, hvor husets vinduer blev udskiftet til lavenergivinduer. I 2012 kom der solceller på taget, og herefter fulgte en række tiltag.
Gasinstallationen blev fornyet til en mere effektiv varmtvandsbeholder, loftet blev efterisoleret, og der blev installeret en luft/luft varmepumpe i stuen.
Erik Selch foran familiens parcelhus i Nybøl
Gode investeringer
Familien Selch undersøgte nøje de forskellige muligheder der var på markedet inden de valgte at gå i gang. Og noget tyder på, at de tog de rigtige valg, for de er glade og tilfredse for alle investeringerne, og fortryder kun én enkelt ting:
- Det er en skam vi ikke er kommet igang noget før, så vi tidligere kunne ha' fået glæde af tiltagene, lyder det fra Erik Selch.
- Det er heller ikke uvæsenligt, at huset er blevet mere værd, og når vi engang i fremtiden skal have huset solgt, vil det helt klart være attraktivt, at energiforbruget ligger på et minimum, fortæller Erik Selch.
Solcellerne på taget betyder, at forbrug og produktion stort set går op i et rundt 0. Der er derfor ingen udgifter til elforbruget.
Store CO2-besparelser
På gas-siden udleder familien 1.928 kg mindre CO2 end i 2010/2011, og 1.728 kg mindre CO2 på el-siden.