Sådan får du et energitjek!

Energitjek af boligen er populært, rigtig mange boligejere i Sønderborg-området har allerede fået boligen gået igennem af en energivejleder og tilbagemeldingerne fra boligejerne er yderst positive.

Med TJEK-UDFØR-SPAR konceptet, gør ZERObolig det mere overskueligt for boligejere at få et overblik over, hvor i boligen der kan energioptimeres. Tjek – Udfør – Spar gør det nemt og trygt for dig som boligeejer at få et overblik over mulighederne for energitjek og vælge den løsning, der passer bedst til dine behov, som boligejer.

Ring til en vejleder, rådgiver eller din lokale håndværker

For mange kan det betale sig at hyre en energirådgiver, som går hele huset igennem og udarbejder en udførlig rapport med anbefalinger til store og små investeringer. Det koster typisk 5-6000 kr., og pengene er givet godt ud, hvis man går i gang med en større investering.

Ved mindre projekter kan en lokal energivejleder være den rigtige løsning. Her er prisen omkring 1.000 kr. for et energitjek og en lidt mindre rapport.

Hvis boligejeren ved, at isolering eller nye vinduer er løsningen, er det nemmest at kontakte en eller flere lokale håndværkere og få et tilbud på arbejdet.

Et lavere energiforbrug forbedrer boligens energimærke og derved også salgsværdien.

 

5. marts 2015

Bestil et energitjek

Læs mere om Tjek-Udfør-Spar og dine muligheder for at træffe et valg på en simpel måde


www.guidetilenergirenovering.dk

 

Få tilskud til energirenovering

Du kan få tilskud til energirenovering fra de fleste energiselskaber. Tilskuddet er et engangsbeløb på omkring 25-35 øre pr. sparet kilowat-time.

Læs mere her 

For yderligere oplysninger

Louise Johnsen
louise.johnsen@projectzero.dk
T 38 40 54 27

Cookiepolitik