Får du nok ud af fjernvarmen?

Opvarmer du din bolig med fjernvarme, er det en god idé at tjekke, om det vand du sender tilbage til fjernvarmen, har den rette temperatur.
 

God afkøling giver god økonomi

Energien i fjernvarmevandet skal gerne udnyttes så godt som muligt, og det kan du som boligejer være med til at sikre, ved at holde øje med afkølingen af det vand der sendes retur til dit fjernvarmeselskab.

 Afkølingen er den temperaturforskel, der er på vandet, der sendes frem til din bolig, og når det sendes retur til fjernvarmeværket igen.

Hvis returvandet er kølet godt af, betyder det, at varmen er udnyttet optimalt hjemme hos dig.

Den rette returtemperatur betyder:

• mindre varmetab i fjernvarmenettet

• mindre pumpeudgifter (elektricitet) til at pumpe vandet rundt i nettet

• mindre behov for udbygning af fjernvarmenettet med større rør

• lavere fjernvarmepriser for kunderne


Tjek på temperaturen

Der er to muligheder for at tjekke, om din afkøling af returvandet er korrekt. Først mærker du efter i bunden af radiatoren. Den skal gerne føles kold eller måske lunken forneden, imens den skal være varm i toppen – så er returtemperaturen fornuftigt afkølet.

Det er også muligt at tjekke forskellen på fjernvarmevandets fremløbstemperatur og returtemperatur andetsteds. På varmemåleren aflæses forskellen, og i vinterperioden skal forskellen helst ligge omkring 30°C og ofte lidt mindre i sommerperioden. 

Det er en god idé at tjekke temperaturen flere gange årligt, for at se om afkølingen af vandet er i orden.

Er du i tvivl om afkølingen på dit returvand til fjernvarmeselskabet er korrekt, så kontakt dit fjernvarmeselskab.

Kilde: Hold på varmen og på pengene

13. januar 2015

Fjernvarmenettet

For mere information

Louise Johnsen

louise.johnsen@projectzero.dk
T 38 40 54 27

 

Cookiepolitik