Denne dag vil deltagere fra både Danmark og Tyskland deltage med CO2-frie køretøjer på en tur langs fjorden med interessante og informationsrige stop undervejs.
Og alle kan være med!
Der er ingen begrænsninger på antallet af hjul på køretøjet, og der opkræves ikke startgebyr. Der er kun ét krav! - Der må hverken opstå CO2 eller radioaktivitet ved brug af køretøjerne.
Starten går ved Sønderborg Forsyning, Ellegaardvej 8 lørdag den 12. september kl. 9.00 hvor alle eldrevne køretøjer, cykler og andre CO2-frie køretøjer er hjertelig velkommen til at deltage. Ruten, der snor sig langs Flensborgs „Ideernes Fjord“, indeholder små pitstops, hvor man vil kunne se forskellige miljøvenlige og økologiske bæredygtige projekter. Turen ender hos Artefact i Glücksborg, hvor der inviteres til grillaften og gratis overnatning for de deltagere der ønsker det.
Program
Fra kl. 9 |
Registrering - kaffe og ankomst til Sønderborg Forsyning, Ellegaardvej 8 |
10.00 |
Velkomst |
10.30 |
Startskud mod Alsion |
10.45 |
Ankomst Alsion ved elladestationen |
11.00 |
Rundvisning på Alsions solcelletag |
12.10 |
Kørsel til Sønderhav via Broager |
13.00 |
Hotdog frokost i Sønderhav |
13.30 |
Afgang til Flensburg |
14.00 |
Ankomst og velkomst ved Phänomentha |
15.30 | Afgang mod Ausacker |
16.30 | Velkomst og rundvisning i Biogasanlæg |
17.30 |
Velkomst og rundvisning ved "artefact" www.artefact.de Efterfølgende " Party" med øl/pølser, mulighed for opladning af batterier |
19.00 |
Tak for i dag! |
Det er muligt at overnatte på Artefact i Glücksborg med indkvartering i gæstehuset - det er vigtigt at bestille overnatning på forhånd.
Transporten tilbage til Sønderborg sker på eget initiativ.
Tilmelding til Tour de Flens kan ske til Werner Kiwit på info@artefact.de
Læs mere på www.artefact.de