Obama går nu all in for klimaet

Obama gav i sidste uge sit commitment til en styrket klimaindsats og erklærede klimaet den største af menneskehedens udfordringer. Udmeldingen sender positive commitments til COP21.

USA´s præsident Obama har i den forløbne uge taget nye aktive skridt til at reducere USA´s klimapåvirkning. The Clean Power Plan fokuserer på at reducere kraftværkernes udledning af CO2 gennem flere vindmøller og udfasning af kul til fordel for gas.

Planen adresserer ca. 10% af USA´s CO2-udledning idet kraftværkerne tegner sig for 32% af USA´s CO2-udledninger og planen vil reducere disse udledninger med ca. en tredjedel frem til 2030 (sammenlignet med 2005). I 2030 forventes ca. 28% af USA´s energiforsyning at være dækket af vedvarende energi.

Planen bakkes op af USA´s største virksomheder med bl.a. Wal-Mart i spidsen.

Initiativet er ikke kun godt for klima og beskæftigelsen, men forventes også at reducere mange sygdomme (bl.a. astma) og sygefravær forårsaget af partikelforurening fra afbrænding af kul. 

                  

Klimaforandringerne en realitet


De 14-15 seneste års vejr er, ifølge Obama-administrationen, dokumenteret varmere end tidligere år og forårsager markante ændringer i vejret, ligesom CO2-udledningen globalt er højere end på noget tidligere tidspunkt i planetens nyere historie. Klimaforandringerne er således en realitet og ikke kun noget, som påvirker fremtidige generationer.

-There is no Planet B slutter Obama og konkluderer at det nu er ”Time to Act”.

Obama´s udmeldinger er nødvendige for at andre lande forud for COP21-forhandlingerne i Paris i december 2015 også sætter bindende mål, men ikke noget garanti for at kommende amerikanske præsidenter følger op på målsætningerne og igangsætter de nødvendige initiativer. ProjectZero krydser fingre og ønsker USA held og lykke med Clean Power planen – men håber samtidig, at der også fortsat er fokus på energieffektivisering af bygningsmassen m.v.

10. august 2015

Obama's Clean Power Plan

Se videofilm med Obama´s Clean Power Plan, rationalet og dokumentationen.
 

Rationalet og dokumentationen
TRYK HER

Yderligere oplysninger

Peter Rathje
peter.rathje@projectzero.dk

 

Cookiepolitik